dupreeh: "Det er godt for os at få et reality check"
Dust2.dk ved BLAST Premier Fall Groups 2024
Hvis man allerede synes, at Counter-Strike-holdene spiller en masse turnering i øjeblikket, får man sig et chok, når det nye år begynder.
Her er kalenderen nemlig endnu mere proppet med turneringer næsten hver uge, og det bad Dust2.dk dupreeh forholde sig til som familiefar.
Jeg ved godt, at det kommer til at blive presset, og det kommer til at være en anden måde at gøre det på. Lige nu tror jeg bare, at alle snakker om: “Programmet bliver så stramt, og at vi bare skal rejse så mange måneder i streg og spille” og sådan noget dér, udtaler dupreeh og tilføjer:
Nu har jeg været på scenen i så mange år, og det har tit været det med, at der kommer ændringer, så har folk været hurtigt til at male fanden på væggen om ugen. Så jeg tror egentlig bare, at jeg tager det stille og roligt, og ser, hvad der sker, og så er det klart, at hvis det sidste ende ender med, at det ikke fungerer, eller hvad fanden det kan være, så må jeg jo tage det op på den tid.
dupreeh er i øjeblikket blandt - hvis ikke den - mest formstærke Falcons-spiller, og det er et godt tegn, så dupreeh kan leve op til sit mål om at blive ved med at spille.
Lige nu har jeg et mål, det er bare at blive ved med at spille. Jeg synes, det er nice, og jeg synes, det er sjovt, og det er jo egentlig det, der er mit fokus. Så jeg gider ikke at gå over og bekymre mig om noget, som jeg potentielt for det første ikke kan ændre lige nu, men egentlig heller ikke ved om bliver et problem, så det tager jeg bare, når det kommer.
Den eneste titel, der mangler
dupreeh har vundet fem majors, utallige store turneringer og har et pragende CV, som kun de færreste overhovedet kan komme i nærheden af.
En specifik, stor turnering mangler dog på CV'et, da dupreeh aldrig har vundet IEM Cologne. Det skal han sammen med Falcons forsøge at gøre i starten af august.
Her starter Falcons-mandskabet i Play-in-turneringen ved IEM Cologne, hvilket ikke er noget, dupreeh typisk plejer at spille med i, da han som regel har gjort figur på holdene med direkte invitation til hovedturneringen.
Det er selvfølgeig en ulempe, at vi ikke er med i hovedturneringen allerede. For det første har der ikke været produceret resultater nok til at gøre, at vi har gjort os fortjent til at være med (direkte i hovedturneringen, red.), så selvfølgelig er det fair nok, erkender dupreeh og fortsætter:
Jeg kommer også fra en tid i Preasy, hvor jeg heller ikke var med til noget som helst overhovedet, hvor alt også hed kvalifikationer til højre og venstre. Det er på et lidt mildere plan nu med Falcons, fordi vi trods alt stadig er med i det meste. Men det er klart, at når du ikke laver resultaterne, så er du bare ikke med i hovedturneringen.
Falcons har ikke fået den bedste start på det, der skulle have været et titelspillende hold, men den femdobbelt major-vinder tror, det er godt for holdet at få et virkelighedstjek.
Den afgørende placering på Valves rangliste, der afgør, hvorvidt Falcons bliver inviteret til RMR'en eller de lukkede kvalifikationer, er også noget, der fylder.
Man må arbejde for at være med, og det er der mange andre hold, der er også i samme situation. Samtidig tror jeg også, at det er godt for os at få et reality check og lige få at vide, at det er noget, man skal arbejde for, og at der ikke bare bliver inviteret til det hele.
Men det bliver da uden tvivl svært, og nu går tankerne selvfølgelig også på RMR, og om man klarer cuttet dér. Men vi gør bare vores bedste og håber på, at vi kan være med, hvor det er, der er allersjovest.
Har I stemningsafstemt i for til IEM Cologne? Har I sat jer et mål?
Jeg tror ikke, at der er nogen specifikke mål. Mit eget individuelle mål er, at jeg gerne vil vinde IEM Cologne, for det er den store titel, jeg mangler af de store derude. Det er selvfølgelig måske en lille smule retteligt at sige, vi skulle gå hen og vinde det på nuværende tidspunkt.
Skulle det ikke gå som håbet i Köln, er der ikke andet end at blive ved med at klø på, da retningen ikke skal ændres på grund af en potentiel dårlig turnering.
Man ved aldrig, om der kan ske et mirakel, men samtidig så tror jeg bare for os, at det er vigtigt, at vi stoler på det arbejde, vi har lagt i, inden vi kom hertil. De snakke, vi har haft, og hvis det skulle gå hen og blive til et dårligt resultat i Cologne, som vi selvfølgelig ikke håber på, men hvis det skulle have en realitet, så må vi bare se det i øjnene, og så må vi arbejde videre med det, vi har og blive ved med at tro på det.
Det er i hvert fald det, der er vores hovedmål. Det er, at vi skal ikke ændre kurs bare fordi, at det skulle gå dårligt i Köln.