HEROIC hiver ukrainsk AWP'er med til Cologne
HEROIC spillede i sidste uge BLAST Premier Fall-gruppespil med sAw i stedet for degster, da russeren var ramt af visumproblemer.
De problemer fortsætter dog, og HEROIC må derfor igen se bort fra den russiske AWP'er, når de onsdag i denne uge tager hul på play-in-stadiet til IEM Cologne. Denne gang bliver det dog ikke sAw men ukrainske Woro2k, som joiner TeSeS og sjuush på serveren.
Det skriver HEROIC på X mandag aften.
I et længere opslag forklarer organisationen, at både de og degster har gjort, hvad de kunne i forhold til at få papirerne i orden, inden sæsonen for deres vedkommende blev skudt i gang i sidste uge, og de var sikre på, at alt ville løse sig inden BLAST og IEM Cologne.
Vi deler jeres frustration, og degster vil bare vise alt det hårde arbejde, han og holdet har lavet. Vi håber på en hurtig løsning på de udfordringer, vi står over for, skriver HEROIC på X.
Woro2k har i godt en måned været bænket i Monte, som i begyndelsen af juli hentede dycha og hades ind. Han havde ellers tørnet ud for Monte i godt to år, hvor han blandt andet var en del af det hold med sdy, som nåede kvartfinalen ved majoren i Paris i 2023.
HEROIC møder i første runde af play-in-stadiet brasilianske MIBR i en bo3-kamp, hvor enten 3DMAX eller 9z venter, hvis HEROIC skulle gå hen og vinde kampen.
Hovedturneringen, hvor blandt andre Astralis, Spirit og NAVI venter, skydes i gang lørdag i denne uge. Dust2.dk har som bekendt sikret sig rettigheder til ESL's turneringer og sender derfor hele turneringen på Dust2tv på Twitch.
HEROIC stiller med følgende fem til IEM Cologne:
-
TeSeS
-
sjuush
-
kyxsan
-
NertZ
-
Woro2k (Stand-in)
-
sAw (Coach)