zonic: "Med vores niveau lige nu, er en sejr en sejr"
Dust2.dk i Köln til IEM Colonge 2024
Falcons sikrede sig en nødvendig sejr mod det første af to tyske hjemmehold, men måden, de gjorde det på, var langt fra overbevisende.
Dette var blot ét af de emner, Falcons coach, zonic, adresserede i en kommentar til Dust2.dk kort efter kampen.
Falcons, der har store ambitioner om at etablere sig blandt toppen af poppen, har haft svært ved at finde fodfæste på serveren.
Det blev også tydeligt i torsdagens opgør mod ALTERNATE aTTaX, en modstander, som på papiret burde være overkommelig. Kampen fandt sted i lower bracket-stadiet ved IEM Cologne Play-in, og selvom Falcons trak det længste strå, var det ikke uden kamp.
Altså med vores niveau lige nu, er en sejr en sejr, men det er også en pligtssejr. Det er en kamp, vi skal vinde. I Counter Strike nu til dags kan du ikke rigtig undervurdere nogen. Jeg tror, de er kvalificeret gennem den tyske kvalifikation, så der er selvfølgelig noget niveauforskel.
Selve kampen var ikke vores bedste, men det er en kamp, hvor man ved, der var pres på en. Når man møder en underdog, der er så meget under en, så er det en pligtssejr.
Jeg er selvfølgelig tilfreds, men der er stadig lang vej, hvis vi gør os forhåbninger. Vi skal spille bedre i morgen mod BIG, som også er et tysk hold, men væsentligt bedre end ALTERNATE aTTaX.
Uro i maverne og uheldige øjeblikke er blot nogle af de ting, som Falcons døjer med i kampene, som Snappi var inde på, efter nederlaget til Eternal Fire.
I kampen mod det tyske hjemmebanehold, var tyskerne aldrig ude af kampen. Ved scoren 12-7 til Falcons mistede de grebet af kampen i et øjeblik, da de tabte to runder i streg og økonomi var presset i bund.
Derfor valgte zonic at tage en timeout.
Ved 12-9-runden på Mirage tager du en timeout. Hvad får du sagt til spillerne der?
Vi skal spille fire mod A og lade Alvaro (SunPayus, red.) spille alene B. Han skal være god for mindst et kill. Jeg tror, han får to, og han holder sig lige ude i de dyrebare sekunder, hvilket giver os tid til at rotere.
Men det var også mere for at beskytte vores økonomi, hvis de gik B, og han ikke fik noget ud af det. Så kunne vi måske spare og få et køb mere. Hvis vi taber den runde og skal spare igen. Jeg følte, at vores defaults begyndte at falde fra hinanden. Jeg håbede, de gik A, men hvis de gik B, satte vi vores lid til SunPayus, så han kunne få et eller to kills, så vi kunne spille retake.
Respekterer modstandernes attitude
I kampens hede var tyskerne ikke til at overse, især når de vandt deres runder. Deres jubel kunne høres langt omkring, men Falcons' spillere lod sig ikke mærke af det. Det er også noget, som zonic kender alt for godt, og han har en dyb respekt for det.
Jeg været i spillet 25 år og synes det var værre dengang i 1.6. Det går mig ikke på. Jeg synes at det fedt, at de kommer her og ikke har haft meget respekt overfor de store hold og spillere, som Peter (dupreeh, red.), der har vundet fem majors. At de tør at gå ind til kampen, det skal de have respekt for, og det synes jeg er fedt. Vi har også maden, som råber tilbage, og de gør det fint.
Næste opgave for zonics mandskab bliver et opgør mod BIG, som finder sted fredag kl. 15:45. Her skal de kæmpe om en plads i gruppespillet til IEM Cologne.