Desværre gik det ikke som håbet for TeSeS og HEROIC.

Ærlig HEROIC-stjerne: "Vi performede ikke og gjorde det ikke godt nok"

Det var en ærgerlig TeSeS, vi mødte efter HEROICs nederlag fredag.

HEROIC er desværre ikke med lørdag, når IEM Cologne for alvor bliver skudt i gang med hovedturneringen, hvor vi blandt andre får Astralis at se.

Play-In-turneringen, som HEROIC altså ikke formåede at skyde sig videre fra var dog heller ingen dans på roser for TeSeS og kompagni, som måtte spille første kamp uden deres AWP-spiller degster, som grundet visumproblemer ikke var med fra start og heller ikke var med til turneringen lige inden Cologne Play-In.

Han kom dog på andendagen, og spørger man TeSeS, havde det set helt anderledes ud, hvis degster havde været med til BLAST og fra start i Tyskland.

Det hele havde set anderledes ud, hvis degster havde haft et visum i starten af sæsonen. Hvis vi havde spillet med ham til BLAST og nu, så havde det selvfølgelig set helt anderledes ud, tror jeg, fortæller TeSeS.

Vi på Dust2.dk interviewede også TeSeS i forbindelse med BLAST-turneringen, og her løftede den danske riffelstjerne sløret for, at Cologne var en af de turneringer, holder gerne ville peake til.

Det blev der dog lavet om på, da degster ikke kunne være med fra start, og selvom at TeSeS tror, det kunne have set anderledes ud, hvis AWP'eren havde været med fra start, var der ikke mange undskyldninger at spore, da vi fangede ham efter nederlaget til FURIA torsdag.

Man kan sige, at det ændrede sig, da vi ikke havde degster med til BLAST og ikke havde nogen træningsdage op til Cologne. Ikke at træne i halvanden uge giver en lille ulempe i forhold til andre hold, som træner hver dag og har spillet til hele BLAST-turneringen.

Men vi performede ikke og gjorde det ikke godt nok. Længere er den ikke, så der er ikke så meget andet at sige end det, fortæller en ærlig TeSeS.

HEROICs næste turneringer er BLAST Fall Showdown senere i august.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.