ESL følger trop: Forbyder Snap Tap
Når ESL Pro League i næste uge skydes i gang på Malta, så får spillerne ikke lov til at bruge tastaturer med Snap Tap eller lignende funktioner.
Det har ESL slået fast i en pressemeddelelse torsdag.
Forbuddet mod brug af eksempelvis Snap Tap gælder alle ESL's største LAN-turneringer, som hører under ESL Pro Tour. ESL skriver desuden i pressemeddelelsen, at de vil komme med en opdatering vedrørende reglerne for deres onlineturneringer.
I sidste uge forbød Valve blandt andet Snap Tap, null-binds og jump-binds i en opdatering, hvor binds automatisk blev ignoreret inde i spillet. Og hvis softwaren fangede brugere i at bruge eksempelvis Snap Tap, ville man blive kicket fra Valves servere.
Det fik i første omgang BLAST til at følge trop og forbyde Snap Tap, men ESL holdt i første omgang inde med et forbud. Det er dog det, der kommer nu.