Sticker-kreatør retter heftige beskyldninger mod Maniac
Han er snart sagt fast på skærmen ved alle de store turneringer og events og altid ulasteligt klædt.
Men Maniac, som foruden en karriere som spiller også har et CV, der blandt andet tæller fem majors som ekspert og bare i år har været en del af både IEM Katowice, IEM Cologne, ESL Pro League og majoren blot for at nævne nogle få, er nu havnet i lidt af en kattepine.
I hvert fald hvis der er hold i de beskyldninger, som sticker-kreatøren ARKO på X har skudt afsted mod den 34-årige schweizer.
I et opslag, der er ledsaget af en billede fra en restaurant, hvor en mand, der ligner Maniac forlader restauranten med en kvinde, skriver ARKO nemlig direkte henvendt til Maniac.
Her lægger ARKO nemlig ikke fingre imellem og beskylder Maniac for at have indledt en affære med ARKOs nu eks-kone velvidende, at hun var gift og havde børn.
Slutteligt retter ARKO også direkte henvendelse til både PGL og ESL, hvor han skriver, at Maniac nyder at ødelægge familier.
34-årige Maniac har ikke selv reageret på ARKOs opslag, men hans tag i opslaget er fjernet. Det skal man aktivt selv gøre som X-bruger, hvorfor man må formode, at Maniac har set opslaget, som du kan læse i bunden af denne artikel.
Dust2.dk har henvendt sig til Maniac. Han oplyser, at hans private anliggender bliver løst privat.
Dust2.dk har ligeledes henvendt sig til HLTV for at høre, om beskyldninger får dem til at genoverveje, om Maniac, der tidligere i år var vært på HLTV Awards, skal have tjansen igen til januar. HLTV har ingen kommentarer.
Læs hele opslaget her:
Kære Maniac,
Hvis du vil overbevise min kone om, at du har alle verdens penge, og at du kan tage hende alle de steder, hun nogensinde har ønsket at tage hen, så fint nok. Den moderne datingverden er fucked alligevel.
At gå væk fra en samtale med mig om mine døtre, som betyder alt for mig, fordi du ikke ville blive udfordret, er derimod absolut mit problem.
Hør, hvad jeg har at sige, eller fortsæt med at være den kujon, du er.
Jeg vil med glæde finde en anden måde at give mine piger den fremtid, de fortjener. Du derimod blev fornærmet i det øjeblik, jeg nævnte, at du valgte at fortælle en gift kvinde, at hun "fortjente bedre" end det, jeg gav hende.
Glem aldrig, at jeg sled mig selv op for at give Cela og vores børn et bedre liv. Du vil bogstaveligt talt aldrig være velkommen i mine børns liv, uanset hvor mange penge du blærer dig med over for dem.
Jeg er ligeglad med, om det ødelægger mit ry i CS-miljøet. Fyren vidste, at hun var gift, vidste, at vi havde børn, og prøvede stadig at overbevise mig om, at han havde mine pigers bedste interesser i tankerne.
Ingen mand, der overbeviser en kvinde om at have en affære, har børnenes bedste interesser i tankerne. Disse piger er alt for mig. Glem det aldrig.
ESL og PGL, manden, I ansætter, kan lide at ødelægge familier, mens han selv er i et andet forhold. Jeg har holdt min mund længe nok. Fuck Maniac, skriver ARKO.