Valve-udvikler bekræfter: Kigger på FPS-drop på Ancient

En udvikler fra Valve bekræfter på X, at man er i gang med at kigge på det velkendte FPS-drop, som afslører et eventuelt B-rush på Ancient.

Der arbejdes stadig på højtryk hos Valve for at rette fejl og forbedre CS2, som jævnligt får opdateringer her godt et års tid efter udgivelsen.

Og selvom flere dele af communitiet måske kan føle, at Valves fokus ligger på alt andet end CS2, så bliver der stadig arbejdet ihærdigt på at fikse fejlene i spillet. Blandt andet på Ancient.

Det bekræfter visuel effekt-udvikler hos Valve, Matthew Wilde, i et svar på X.

Her har @fREQUENCYCS spurgt, hvorfor der kommer FPS-drop på Ancient, hvis T-siden rusher B-site. Man kan på den måde forudse et B-rush, hvis man holder øje med sin FPS-counter oppe i hjørnet.

Angiveligt skulle det skyldes vandet, som terroristerne løber igennem på vejen mod B-sitet. Det har @fREQUENCYCS gennemgået i videoen her.

Udvikleren fra Valve skriver i svaret til @fREQUENCYCS, at han kigger på problemet netop nu, og de har et par idéer. Om Valve får det fikset, må tiden vise. Seneste opdatering fra spiludvikleren løste blandt andet problemet med det såkaldte boost-bug.

#1(Med 3 svar)
9. september 2024 kl. 13:37
TheJyde
Kan de ikke os lige fixe deres servere det er ikke det eneste map man får fps drop på..
#2(Med 2 svar)
9. september 2024 kl. 14:16
xone
Er der andre maps, hvor man kan stå på den anden side af mappet og få fps drops, fordi nogen løber et bestemt sted?
#3(Med 1 svar)
9. september 2024 kl. 14:54
Mads_Miskat
Mener da også det foregår på Anubis, men det er ikke så gamebreaking som på Ancient
#4(Med 0 svar)
9. september 2024 kl. 14:59
xone
Der indrømmer jeg blankt, at jeg ikke har spillet mappet nok til at have lagt mærke til det. Ved du hvor på Anubis?
#5(Med 0 svar)
9. september 2024 kl. 15:53
TheJyde
Tænker bare sådan generelt køre deres server af lort
#6(Med 0 svar)
9. september 2024 kl. 17:35
Bjelanden
På min gamle pc, fik jeg voldsomme fps drop når jeg stod på B site inferno og folk lavede execute. Det var rimelig lamt at kunne give info på det, men kostede mig ofte 50-100 fps i et par sekunder. 😂😂

Synes dog stadig at selvom jeg har en forholdsvis hidsig pc nu, at jeg har fps drop når jeg løber i vand på både Ancient, overpass og Anubis.
#7(Med 0 svar)
9. september 2024 kl. 19:43
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Forstår ikke at faceit ikke fjerner det, indtil det er fikset, men der er generelt meget ved faceit og valve jeg ikke forstår.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.