Ansøgning til POWER Ligaen lukker
10D : 07T : 46M : 55S
stavn og jabbi er nu genforenet med cadiaN.

"Hvem skulle have troet det? Ikke mig" - Communitiet reagerer

Der er delte meninger om cadiaNs skifte til Astralis.

Tirsdag aften landede en regulær bombe på CS-scenen, da Astralis kunne præsentere cadiaN, som kommer til den organisation, han i så mange år har haft en stor rivalisering med.

Det er naturligt nok det, der har løbet med overskrifterne tirsdag, og flere har allerede reageret på det opsigtsvækkende skifte.

Og at det kom bag på de fleste synes også at være tilfældet hos en af spillerne selv. I hvert fald har stavn retweetet annonceringen på X med en GIF, hvor skuespilleren Paul Rudd ganske enkelt siger:

Hvem skulle have troet det? Ikke mig.

Danske eksperter er enige

En anden der også var hurtigt ude at kommentere på det opsigtsvækkende skifte, var Pimp, som ser det tilgangen af cadiaN som et 'fantastisk skifte'.

Fantastisk skifte, det var meget tiltrængt for Astralis at ændre noget.

Dejligt at se cadiaN tilbage med stavn og jabbi, uanset hvad deres uenighed i HEROIC handlede om.

Det burde være godt for stavn, som har underpræsteret helt vildt på det seneste.

Forhåbentlig giver det device mulighed for at komme tilbage på sit superstjerne-niveau.

Det er også en påmindelse om, hvorfor man aldrig bør stole på spillere, der ikke er IGLs, når de første gang prøver at være det, selvom det kan lyde som det fedeste. Det kunne have været det, men historien viser, at det er en meget svær overgang, skriver Pimp på X.

Pimps danske ekspertkollega, Bubzkji, er ligeledes positivt stemt over, at cadiaN nu trækker i Astralis-trøjen, og at et skifte kom på plads inden majoren.

Jeg er glad for, at de indså, at de skulle ændre noget hurtigst muligt, i stedet for at vente til efter majoren.

Astralis' løse default-stil kommer forhåbentlig ned på et mere normalt niveau nu. Det føltes alt for afhængigt af individuelle beslutninger for at spille gode kampe.

Forhåbentlig kan cadiaN komme ind og tilføje meget mere struktur, og han har også en dokumenteret succes med stavn og jabbi.

Men Jesus Christ, hvis du havde sagt til mig for to år siden, at cadiaN ville dukke op i en Astralis-trøje, skriver Bubzkji og slutter X-opslaget af med emojis, der sprænger i luften.

"Danske spillere er idioter"

Det er dog ikke kun lovprisninger og udpræget glæde, der er til overs for skiftet. En af kritikerne er Thorin, der - som altid fristes man til at sige - er ude med riven. Han kommer med et velment råd til alle andre hold.

Hvis du ikke er Astralis, så drop de danske spillere på dette tidspunkt. De er idioter, der vil smide millioner af dine investeringer i skraldespanden for at skifte til Astralis, uanset hvad, skriver Thorin på X.

Også kassad, der ellers har travlt med ikke at komme til majoren med BLEED, har været ved tasterne. Han påpeger, at Astralis' holdkort nu tæller størstedelen af det gamle HEROIC.

De kunne ikke få device til HEROIC, så de fik HEROIC til device, skriver den serbiske coach.

kassads landsmand, YNk, har ligeledes været ved tasterne. Eksperten, der i disse dage er på skærmen hos ESL Pro League, og han påpeger ligesom kassad også ironien i, at størstedelen af det gamle HEROIC nu er iført Astralis-trøjer.

Astralis har fået HEROICs performance-direktør, og hans strategi er bare langsomt at hente HEROIC-spillere til Astralis.

cadiaN som både riffel-IGL og i anker-rollerne bliver interessant at se. Der skulle ske noget, men HooXi ville have givet mere mening, skriver YNk.

#1(Med 0 svar)
17. september 2024 kl. 18:46
sanimand
"Nu er farmer-holdet blevet genforenet med den gamle plan 😅"
Hvor savner den danske scene nye talenter, der kan begå sig i tier1.
Det begynder at ligne den svenske scene, da de var på vej ned.
#2(Med 0 svar)
17. september 2024 kl. 20:29
MoX
Spændende om de kan nå at få det til at fungere på så kort tid, men igen, det kunne jo dårligt blive værre.
#3(Med 2 svar)
17. september 2024 kl. 21:24
Djoerup
Gælder thorins holdning efterhånden for noget?😂
#4(Med 0 svar)
17. september 2024 kl. 21:48
JakobHelms
Nej, i hvert fald ikke når den er så dum! Hvad skulle det betyde at man ikke kan stole på danske spillere og bare burde bænke dem, fordi de alle sammen alligevel smutter til Astralis? CadiaN har jo ikke hoppet fra Liquid her, han er for fanden bænket, og Astralis får lang næse når de f.eks. forsøger at signe Magisk, og ville jo også få det hvis de forsøgte at hente Karrigan. Det er bare åndssvagt.
#5(Med 0 svar)
18. september 2024 kl. 08:15
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Enig, han er et "talking head" :(
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.