HyperioN åbner med sejr i 1. division - AaB taber maratonkamp i 3. division

HyperioN får en stærk start på sæsonen med en sejr over Hedensted X SERA, der taber for anden dag i træk.

Med en 13-10-sejr over modstanderne fra Hedensted rykker HyperioN op på toppen af tabellen ved siden af WOPA Academy.

Den første spilleuge af POWER Ligaens sæson 27 er nu overstået, hvor mange hold efter en lang sommerpause kom i aktion.

I 2. division viste Dust2.tv to opgør. Kendisholdet GLHF led et stort nederlag mod Future Gaming med 4-13, men formåede at komme stærkt tilbage med to sejre senere på aftenen. Først en 19-16-sejr over O Grande Canhão Main og dernæst en 13-10-sejr over AUC Prestige.

Et hold som kan bryste sig af fejlfri spilleuge, er Frb. Falcons som tog en sejr i 2. division A, hvor de vandt 13-11 over Vendetta Gaming. Falcons har allerede sikret sig ni point og tegner sig som en tidlig favorit til oprykning til 1. division.

Fem omgange af overtid - kampen sluttede kort før midnat

I 3. division A tog HDE.hype sejren over AMO Esport i en intens kamp, der måtte ud i overtiden, hvor efterskoleholdet vandt 16-14, i åbningskampen.

I dagens sidste kamp var der fokus på AaB Academy og topholdet fra Unsigned Criminals i 3. division B.

De fik meget skærmtid, da kampen varede mere end halvanden time.

Det blev næsten en sejr til aalborgenserne, som fik stjålet sejren fra dem, da de kriminelle tog sejren med 28-25, efter fem omgange af overtid. Dermed fortsætter Criminals deres sejrstime, hvor de allerede inden kampen havde to sejre.

Kampen endte med at blive POWER Ligaens anden længste kamp i CS2. Den nuværende rekord sluttede en runde senere, da kampen endte med en 28-26-sejr til Die Hard, som spillede mod Espergærde Esport Main i den 24. sæson af POWER Ligaen.

Rekorden for den længste kamp i en professional kamp lyder på 71 runder i CS2, som blev spillet for blot en uge siden, da blameF med sit fnatic-hold tabte 34-37 til M80.

I CS:GO lød rekorden i POWER Ligaen på 72 spillede runder, da goatgang besejrede Hydras med 37-35.

HyperioN består af:

Se spillernes profiler på ligasiden ved at klikke på deres nick herover.

Stillingen i 1. division:

#1(Med 0 svar)
18. september 2024 kl. 23:48
VHzt4r
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
1v5 fra unsigned criminals vs aab academy:
twitch.tv/dust2tv/clip/RelatedHardCheetahNotLikeTh..
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.