cadiaN stiller ikke op til interview på mediedagen.

cadiaN-interview er aflyst*

Astralis' nye holdkaptajn troppede op til mediedagen hos BLAST, men nu er hans stort opsatte interview aflyst.

Dust2.dk ved BLAST Premier Fall Final 2024.

*Opdatering: Astralis har klargjort overfor Dust2.dk, at det var en "round-table"-snak med cadiaN og de andre holdkaptajner, der var planlagt, og at den blev aflyst af BLAST, da de andre spillere havde sygemeldt sig. Dette afviser BLAST dog overfor Dust2.dk. Årsagen til aflysningen var, at der var ændring i programmet og tiderne, hvorfor det ikke kunne nås. "Round-table"-seancen var dog hele tiden planlagt til kun at være med cadiaN, oplyser BLAST.

Der er ikke mange ting, som går efter planen til BLASTs mediedag.

Vi er troppet op i Forum i København for at få lov til at snakke med spillere, coaches og andre personligheder, men det viser sig at være sværere, end man lige skulle tro.

Først meldte flere holdkaptajner sig syge på dagen, hvorfor der ingen fotos eller interviews bliver lavet med Snappi, karrigan, Aleksib eller snax.

En holdkaptajn, der dog mødte op, var Astralis' nye mand i den bordeaux-røde trøje, cadiaN, og ham havde BLAST booket til et stort gruppeinterview klokken 14:15, som man ser det i blandt andet fodbold. Det har BLAST gjort før med store spillere som device og s1mple.

Men nu er interviewet aflyst, og der er ikke givet en officiel melding om hvorfor.

Vi har spurgt BLAST, hvad grunden til aflysningen er, men de har ikke vendt tilbage på henvendelsen endnu.

cadiaN havde ikke andre interviews planlagt på mediedagen.

#1(Med 1 svar)
24. september 2024 kl. 14:16
Hunt
Lets go Astralis PR team!

Der burde snart blive mange ledige jobs hos Astalis, så dårligt stort set alt bliver håndteret...
#6(Med 0 svar)
24. september 2024 kl. 15:47
Dennis
Endelig noget vi er enige om. Hvis jeg var så dårlig til mit job var jeg fandme arbejdsløs. Gælder både Blast, Astralis og mange andre orgs.
#2(Med 1 svar)
24. september 2024 kl. 14:16
Djoerup
Så får han nok ikke lov til og spille
#4(Med 0 svar)
24. september 2024 kl. 14:57
Sukr4m
Nej dsv
#3(Med 1 svar)
24. september 2024 kl. 14:26
nivek-_-
Fyr hele pisset, ansæt dust2 til at facilitere lortet. GDPR eller ej, etisk er det fuldstændigt ude i hampen, det som larstralis har gang i.
#7(Med 0 svar)
24. september 2024 kl. 16:39
3k2
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Og det er ganske vist
#5(Med 0 svar)
24. september 2024 kl. 14:58
aGk
Dust2TV sub
Kan vi ikke ryste posen på ledergangene hos Astralis?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.