Altekz gæstede Bootcamp i den seneste episode.

Altekz om TSM-bænkning: "Der var nogle uenigheder"

I den seneste episode af Bootcamp sætter Altekz ord på tiden i TSM.

Det var ikke lang tid, at Altekz nåede at opholde sig i TSM, da han efter cirka tre måneder blev skiftet ud med stortalentet sirah.

Der ligger tilsyneladende mere bag udskiftingen end først antaget, da den 21-årige rifler afslører i den seneste episode af Bootcamp, at der var nogle problemer uden for serveren, da han blev spurgt ind til, om han var overrasket om at blive kicket.

Nej, ikke super overrasket. Jeg kunne godt lidt fornemme den komme. Jeg tror, jeg måske havde set, det var en anden udskiftning, der blev lavet, men jeg forstår også godt, at der skulle ske et eller andet.

Mit forhold til både baglandet i TSM og nok også nogle af spillerne løbende blev værre og værre. Så jeg tror, det er bedst for alle parter, at jeg ligesom kom væk derfra hurtigst muligt. Så nej, ikke overrasket. Det vil jeg ikke sige.

Hvordan kan det være, at forholdet blev værre? Var det uenigheder om, hvordan I skulle spille, eller var det ting udenfor serveren?

Jeg tror lidt, det var en blanding af det hele. Det var ikke et projekt, som jeg personligt passede særlig godt ind i, og slet ikke i det sted, jeg er i min karriere lige nu. Det var nok en en del af det hele. Både lidt spillemæssigt, men også meget udenfor serveren. Det er både godt for mig og dem, at vi ikke arbejder sammen mere i hvert fald.

Toke Gripping, som er den nye vært på Bootcamp, spørger yderligere indtil, om Altekz kan afsløre, hvad uenighederne helt præcist har drejet sig om.

Jeg tror helt klart, at det startede uden for serveren, så altså ikke med spillerne (fra TSM red.), og der var nogle problemer dér. Jeg tror måske, at spillerne begyndte at se lidt negativt på mig på grund af de her uenigheder med andre end dem.

Så tror jeg, de fik et skævt blik på mig på grund af de her uenigheder, og så tror jeg måske til sidst, at der endte med at være lidt uenigheder mellem mig og spillerne. Det var ikke noget, der var på niveau med, at jeg ikke ville spille med dem.

Snakken om bænkningen fortsætter i episoden, da Altekz blandt andet snakker om, at hans præstationer selvfølgelig ikke har levet op til egne forventninger.

Hør selv hele episoden her:

#1(Med 3 svar)
28. september 2024 kl. 23:45
nylsnej
Godt afsnit. Jeg synes Bootcamp er gode til at få nogle dygtige gæster i studiet.

Off-topic: hvad blev der af msa? 😅
#3(Med 0 svar)
29. september 2024 kl. 02:58
larzN
Han er vidst journalist/skribent på Ekstrabladet
#4(Med 1 svar)
29. september 2024 kl. 21:35
rALF
Er kæmpe fan af, at Toke er tilbage 🥳
#5(Med 0 svar)
29. september 2024 kl. 23:31
larzN
Han gør det godt, men man savner lidt Martin og Mads stikpiller
#2(Med 0 svar)
29. september 2024 kl. 00:42
Kristja
Det lyder sgu lidt meeeeeeeeeehhhhhhhhhhhhhhhhhhh
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.