olofmeister i en af hans sidste kampe som aktiv.

olofmeister runder 1000 dage på bænken

En legende på serveren, og nu også på bænken.

Vi skal tilbage til den 4. december, 2021, for at finde olofmeisters sidste kamp, som aktivt medlem af FaZe. Snart tre år siden.

En lille måneds tid efter hans sidste kamp i FaZe-trøjen, præsenterede FaZe ropz som ny spiller, og olofmeister røg på bænken, igen. Der har han nu, ifølge Dust2.se, siddet i over 1000 dage.

Med andre ord, så er verdens bedste spiller anno 2015, inden han kom til FaZe, gået hen og blevet den længst siddende bænkevarmer i CS-historien.

Den legendariske svensker skiftede fnatic ud med FaZe i sommeren 2017. I sin tid hos FaZe nåede den dobbelte major-vinder, at vinde syv titler, hvoraf den mest nævneværdige var ELEAGUE Premier 2017, hvor de slog Astralis i finalen.

Det blev dog ikke til nogen major-triumf for olofmeister i FaZe-tiden, selv om han og resten af holdet var tæt på i 2018, i den legendariske finale mod Cloud9, i ELEAGUE Major Boston.

Det blev dog blot lige ved og næsten for olofmeister og FaZe i Boston. Og olofmeister måtte som aktiv nøjes med de to major-titler, og den ene major MVP-titel, som han vandt i sin tid forinden, hos fnatic.

Med sit stop hos FaZe, efter ropz kom til, og han røg ud på bænken, i starten af året i 2022, har olofmeister nu varmet bænken hos FaZe i intet mindre end 1012 dage.

Selv om han har varmet bænken hos FaZe, så har han dog haft nok at se til uden for serveren. I slutningen af november sidste år, blev han således far til en lille søn.

Udover forældrerollen, så har han blandt andet også fået tiden til at gå med at streame.

Legendens tid på bænken hos FaZe, står i øvrigt i skærende kontrast til hans tidligere holdkammerat, og nuværende FaZe-spiller, rains, bedrift.

Tidligere i år, helt præcis i april måned, overtog rain således rekorden som spilleren med flest dage på samme hold. Vel at mærke som aktiv spiller.

Den 22. april, 2024, rundede rain de 3014 dage hos FaZe, og tog dermed rekorden fra den daværende rekordindehaver, EliGe.

#1(Med 0 svar)
12. oktober 2024 kl. 08:34
Unlucky-Luke
Legende og en pishamrende flink gut.
#2(Med 1 svar)
12. oktober 2024 kl. 09:07
nylsnej
Er han på en evighedskontrakt, eller hvad sker der her? 😅
#4(Med 0 svar)
12. oktober 2024 kl. 11:37
JakobHelms
Han streamer og er på kontrakt til 2026 mener jeg. Det er et eller andet med, at det er den bedste løsning grundet strukturen i FaZe vidst, hvor CS-afdelingen ikke hænger sammen med resten. Altså reelt er han jo bare gået på pension fra pro-CS.
#3(Med 0 svar)
12. oktober 2024 kl. 09:19
eyM
Sidder han så bare og får lidt hygge-løn samtidig? Det er fandme da Nice 😅🤟
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.