Divisionsorganisationer slår sig sammen
Endnu en fusion mellem to danske POWER Liga-organisationer ser dagens lys, da AMO Esport har slået sig sammen Avanti Gaming.
Det har organisationerne afsløret søndag på X.
Fusionen bliver for alvor først aktuel på den anden side af den igangværende POWER Liga-sæson, da både AMO Esport og Avanti Gaming i øjeblikket har deltagende hold i ligaen.
AMO Esport ligger i øjeblikket på en 9. plads i 3. Division A, mens Avanti Gaming ligger lige uden for oprykningsspillet i 4. Division B.
Den ene af organisationerne kommer til at beholde sit navn, da AMO Esport bliver fortid og i stedet bliver en del af Avani-brandet.
I annonceringen fremgår det, at ambitionen med selve fusionen er at skabe tre hold i form af et første- og akademihold samt et talenthold med navnet YoungStars, der kommer til at huse talenter fra alderen 11 til 17 år.
AMO Esport har tidligere gjort sig positivt bemærket i liga-regi, da de vandt en teambuildingoplevelse til 3.000 kroner på baggrund af deres høje niveau og aktivitet på de sociale medier.