Trods nederlaget i finalen, rejser UNPAID alligevel fra Serbien med lidt ekstra håndører i lommen.

kassads tropper tabte finalen i Serbien

RES Regional Champions 2024 fandt i nat sin vinder.

I onsdags startede LAN-turneringen RES Regional Champions 2024. Otte hold, heriblandt fnatic, med blameF på holdkortet, og kassads tropper, UNPAID, var mødt op til turneringen, som blev afviklet i den serbiske hovedstad, Beograd.

De første tre dage, onsdag, torsdag og fredag, stod i gruppespillets tegn. Her sikrede Sangal og fnatic sig førstepladsen i deres respektive gruppe, foran Nemiga og UNPAID. De selv samme fire hold var dermed klar til gårsdagens slutspil, hvor den stod på både semifinaler og finale.

Godt nok endte Nemiga og UNPAID som to'er i deres respektive gruppe, men i semifinalerne skulle netop de to hold vise sig, at være de to bedste hold.

I den første semifinale nedlagde nummer to fra gruppe B, UNPAID, vinderen af gruppe A, Sangal, mens Nemiga, der endte som nummer to i gruppe A, lidt overraskende slog fnatic, vinderen af gruppe B, i den anden semifinale.

Dermed stod det klart, at Nemiga og UNPAID var klar til finalen, og en dyst om førstepræmien på lidt over en million danske kroner.

I finalen var det kassads tropper fra UNPAID, det nu forhenværende BLEED-mandskab, der kom bedst fra start. Således vandt de det første map, deres eget mapvalg, Mirage, med 13-10.

Nemiga slog dog efterfølgende stærkt igen på deres valg af map, Ancient, med en forholdsvis sikker 13-7-sejr. Dermed skulle turneringens vinder findes på et tredje og afgørende map, Anubis.

Her viste Nemiga sig igen, ligesom på Ancient, at være lidt for stor en mundfuld for kassads mandskab. De gjorde kort proces på det sidste og afgørende map. 13-6, og så var den samlede sejr i hus.

Nemiga
2 - 1
UNPAID
Alle maps
Nemiga K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Ivan 'zweih' Gogin 56 - 43 +13 89.8 75.8% 1.28
Kirill 'Xant3r' Kononov 40 - 38 +2 76.0 69.4% 1.09
Maksim 'riskyb0b' Churikov 38 - 42 -4 77.6 75.8% 1.07
Beksultan 'khaN' Ospan 39 - 34 +5 54.1 71.0% 1.00
Aliaksandr '1eeR' Nahorny 30 - 39 -9 63.2 75.8% 0.88
UNPAID K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Joakim 'jkaem' Myrbostad 41 - 48 -7 91.3 77.4% 1.16
Nemanja 'nexa' Isaković 53 - 38 +15 82.3 79.0% 1.14
Storbritannien Cai 'CYPHER' Watson 32 - 47 -15 73.6 74.2% 0.91
Deyvid 'h4rn' Benchev 37 - 35 +2 49.1 62.9% 0.85
Vladan 'VLDN' Radević 32 - 37 -5 55.6 71.0% 0.83

Det blev dermed Nemiga, som kunne rejse fra Serbien med hvad der svarer til lidt over en million kroner i lommen.

UNPAID, til gengæld, kan rejse fra turneringen med hvad der svarer til lidt over 340.000 danske kroner. Tiltrængte håndører, der faldt på et tørt sted for det hårdtprøvede mandskab.

Sådan sluttede RES Regional Series 2024:

  • Vinder: Nemiga - $150.000 (ca. 1.030.000 kr.)

  • Andenplads: UNPAID - $50.000 (ca. 343.000 kr.)

  • 3-4. plads: Sangal - $25.000 (ca. 171.500 kr.)

  • 3-4. plads: fnatic - $25.000 (ca. 171.500 kr.)

  • 5-6. plads: PARIVISION

  • 5-6. plads: Brasilien FLUXO

  • 7-8. plads: Brasilien Solid

  • 7-8. plads: Aurora

Nemiga kan allerede i aften hente endnu en turneringssejr, når de spiller finale mod Sangal i den 48. udgave af ESL Challenger League Europa. Efter det venter der en tur til Kina, hvor de i næste måned deltager i RMR'en.

Næste opgave for UNPAID bliver Thunderpick World Championship 2024, som starter allerede i morgen. Her er de i gruppe med Virtus.pro, Falcons og 3DMAX, og møder Virtus.pro i deres første kamp.

#1(Med 0 svar)
20. oktober 2024 kl. 10:56
Mads_Miskat
Hooxi havde ført dem til sejr
#2(Med 0 svar)
20. oktober 2024 kl. 22:06
DOMINA7HOR
Præmiepengene blev i øvrigt udbetalt blot en time efter turneringen var overstået: x.com/kassad/status/1847964495454306574?t=0SMqhuOJ..

Fra UNPAID til PAID indenfor blot en time!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.