WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
maxster sætter nu ord på sit fravær.

Sygemeldt NIP-spiller kommer med opdatering: "Jeg var ikke mig selv"

Fredag formiddag har den 20-årige svensker selv sat ord på sin sygemelding, som NIP tidligere på ugen meldte ud om.

maxster kommer ikke tilbage på serveren for NIP i resten af 2024.

Det annoncerede den svenske organisation tidligere på ugen, hvor de samtidig gjorde det klart, at jocab, der på det seneste har vikarieret på NIPs førstehold, fortsætter året ud, mens maxster kommer til hægterne.

Nu har den 20-årige svensker selv taget bladet fra munden og offentligt kommenteret på både beslutningen samt de spekulationer, der har været om hans helbred.

I et længere opslag på X forklarer han, at ubehaget begyndte et par uger inden Elisa Masters Espoo, der som bekendt blev spillet i midten af oktober. Foruden svimmelhed, hovedpine og mavesmerter, så havde han også svært ved at spise.

Et par uger før turneringen i Finland, og under selve eventet, havde jeg det virkelig dårligt. Jeg følte mig svimmel, havde hovedpine, mavesmerter og generelt en dårlig fornemmelse i kroppen. Jeg havde også svært ved at spise, følte mig svag og manglede energi. Som følge heraf var jeg ikke mig selv, og derfor kunne jeg ikke deltage i Elisa- eller Thunderpick-turneringerne, skriver maxster i opslaget.

"Det er selvfølgelig surt at misse"

Den 20-årige svensker fik i foråret en fast plads på NIPs førstehold efter en årrække på akademiholdet, Young Ninjas, og flere omgange som stand-in på førsteholdet, heriblandt CS Asia Championship og Svenska Cupen sidste år.

Netop Svenska Cupen var ellers målet at deltage i igen i år for maxster, men for ikke at gøre noget overilet, så besluttede Xizt og THREAT at bruge jocab resten af året i både RMR-turneringen samt Svenska Cupen.

Og det ærgrer svenskeren, at han ikke skal kæmpe med om majorpladserne og det svenske mesterskab, men han forstår også godt beslutningen.

Jeg forstår virkelig beslutningen, og måske var det det bedste, men det er selvfølgelig surt at misse den største svenske turnering og også hvad der skulle have været min første RMR, skriver maxster.

NIP, der altså stiller uden maxster men med jocab, skal fredag aften møde Alliance i Svenska Cupen. Senere i november gælder det RMR-turneringen, hvor de møder G2 i første kamp.

NIP stiller med følgende holdkort resten af året:

  • Sverige REZ

  • Sverige isak

  • Sverige jocab

  • r1nkle

  • MisteM

  • Sverige Xizt (Coach)

Læs hele maxsters opslag her:

Jeg er virkelig ked af, at jeg har været så stille så længe om alting, men jeg har virkelig fokuseret på at komme i form igen hurtigst muligt til Svenska Cupen og RMR. Her kommer en opdatering for at gøre situationen mere gennemsigtig, og forhåbentlig kan I alle få en form for forståelse for, hvad der er sket. Jeg vil prøve at holde det så kort som muligt.

Et par uger før turneringen i Finland, og under selve eventet, havde jeg det virkelig dårligt. Jeg følte mig svimmel, havde hovedpine, mavesmerter og generelt en dårlig fornemmelse i kroppen. Jeg havde også svært ved at spise, følte mig svag og manglede energi. Som følge heraf var jeg ikke mig selv, og derfor kunne jeg ikke deltage i Elisa- eller Thunderpick-turneringerne.

I dag har jeg det meget bedre.

Jeg ville gerne være begyndt at spille igen til Svenska Cupen og RMR, men trænerne besluttede, at der skulle være konsistens i træningen ugerne op til Svenska Cupen, og derfor skulle jeg ikke begynde at konkurrere for tidligt. Som jeg skrev ovenfor, så gjorde jeg virkelig mit bedste for at komme i form hurtigst muligt, men de ville ikke have, at jeg hastede min tilbagevenden. Jeg forstår virkelig beslutningen, og måske var det det bedste, men det er selvfølgelig surt at misse den største svenske turnering og også hvad der skulle have været min første RMR.

Jeg vil gerne nævne, hvor hjælpsomme NIP har været i denne situation. De har været meget støttende og forstående over for mig, hvilket virkelig hjalp mig igennem denne svære tid. Jeg har også set alle jeres kommentarer, og jeg vil bare sige tak til alle, der har ønsket mig det bedste og sendt mig venlige ord. Fremadrettet vil jeg begynde at streame på et tidspunkt efter Svenska Cupen, som jeg stadig vil deltage i som tilskuer for at heppe på mit hold. Jeg ønsker holdet held og lykke til begge turneringer!

Forhåbentlig gav dette jer en forståelse for min situation, og jeg vender stærkt tilbage næste år!

#1(Med 1 svar)
8. november 2024 kl. 14:38
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Lyder som om han havde fået knust sit hjerte, det har vi vel alle næsten prøvet da vi var i den alder.
#2(Med 0 svar)
8. november 2024 kl. 16:59
JakobHelms
Det synes jeg er noget af en simplificering, når vi snakker om en tyveårig der er blevet sygemeldt med stresssymptomer. Det er det trods alt de færreste af os, der har prøvet, heldigvis :-).
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.