Brasilianere snupper majorbillet for næsen af Complexity
Complexity må tilbage til tegnebrættet, mens MIBR kan ånde lettet op.
I onsdagens anden avancementskamp i den amerikanske RMR-turnering stod de to mandskaber overfor hinanden, hvor en billet til majoren var på højkant, og her var det brasilianerne, der trak det længste strå.
I åbningskampene tirsdag havde MIBR besejret KRÜ og Imperial, mens Complexity havde gjort det af med BESTIA og BOSS for at stå i dagens kamp.
Opgøret begyndte på Nuke, hvor en næsten fejlfri CT-side fra MIBR var udslagsgivende. For selvom stillingen var 6-6 ved pausen, så skød brasilianerne sig på mappoint blot seks runder efter sidebyttet, hvor især drop var brandvarm.
Mappet endte med at blive vundet 13-9, og det kunne derfor allerede afgøres på Vertigo.
Her fortsatte det tætte opgør, og Complexity nåede faktisk op på 11-9, men så fandt brasilianerne melodien, og anført af saffee og exit kunne MIBR tage mappet 13-11 og dermed vinde 2-0 samlet.
Sejren sender MIBR videre til åbningsstadiet ved majoren, mens Complexity har to chancer mere for at nå videre. De er nu i 2-1-puljen med blandt andre Liquid, 9z og paiN.
Stillingen i den amerikanske RMR-turnering
3-0 - Videre
Wildcard
MIBR
2-1
Complexity
9z
paiN
FURIA
Liquid
M80
1-2
Legacy
Imperial
BOSS
BESTIA
KRÜ
0-2
Case
RED Canids
0-3 Ude
Nouns