karrigan lykønsker de asiatiske hold.

karrigan kommenterer på DRILLAS-drama

Den danske FaZe-kaptajn mener, at DRILLAS misbrugte reglerne, da de stillede op i den asiatiske RMR-turnering med et europæisk holdkort.

RMR-turneringerne, der giver adgang til majoren, er godt i gang i Shanghai, hvor den asiatiske RMR-turnering i dag blev afgjort.

Med afgørelsen står det også klart, at ohnePixels DRILLAS-hold ikke kommer med til majoren.

Holdet har været omgivet af kontrovers, da de efter at have kvalificeret sig til RMR-turneringen skiftede israelske AMSALEM ud med deres standin, SENER1.

DRILLAS kvalificerede sig nemlig gennem Mellemøstens kvalifikation, der i øvrigt også dækker de afrikanske lande. Med AMSALEM talte holdkortet to israelere samt hAdji, der foruden Frankrig også har statsborgerskab i Marokko.

Mandskabet sikrede således en plads i den asiatiske RMR-turnering, hvor holdene er betydeligt svagere end i den europæiske, for dernæst at skifte en europærer ind.

karrigan langer ud

Den finte er ikke faldet i god jord hos den danske FaZe-kaptajn karrigan, der på X lykønsker de asiatiske hold, som har spillet sig videre til majoren på trods af DRILLAS.

Jeg er på vej til Shanghai. Tillykke til alle de hold, som allerede er lykkedes med at kvalificere sig. Jeg er glad for at se, at The MongolZ og Rare Atom i det mindste kom til majoren efter alt det drama om reglerne, der blev misbrugt med alt for mange europærer på ét hold, skriver karrigan på X.

Skulle DRILLAS have kvalificeret sig til RMR-turneringen med SENER1, ville det være gennem en europæisk kvalifikation. Såfremt de formåede at kvalificere sig, skulle de også spille den europæiske RMR-turnering, hvor deres majorchancer ville være helt utænkelige.

Selvom finten var lige smart nok for karrigan, så har DRILLAS altså ikke brudt reglerne, hvilket ohnePixel⁠ også understregede, efter holdet blev slået ud af RMR'en.

Regler er regler, det er, hvad det er, vi følger dem bare, fortæller streameren.

Spillerne skal betale deres regninger. Hvis der er en chance for at komme til majoren, så tager de den. Det er dumt ikke at gøre. Jeg undrer mig over, hvorfor der ikke er flere hold, der gør det. Måske er det på grund af backlashet, men det er, hvad det er. Jeg sagde fuck det.

#1(Med 7 svar)
13. november 2024 kl. 20:50
JakobHelms
Don't hate the player, hate the game.
#2(Med 6 svar)
13. november 2024 kl. 21:59
aGk
Dust2TV sub
Bestemt, forstår heller hvordan det kan lade sig gøre.

Men når der bliver lukket lort ud som “ Spillerne skal betale deres regninger. Hvis der er en chance for at komme til majoren, så tager de den.” så synes jeg godt man kan “hate the player” 😅
#3(Med 4 svar)
13. november 2024 kl. 22:11
JakobHelms
Ja, det synes jeg også var en rimelig dum udtalelse, og generelt set er OhnePixel slet ikke min kop te - jeg synes bare at man bør holde fokus ved DRILLAZ deltagelse på Valve og deres fejlagtige regelsæt, som der bliver spillet under, og ikke Ohne, for at opsætte et gyldigt hold med det formål at forsøge at komme igennem den på papiret nemmeste RMR :-).
#4(Med 3 svar)
13. november 2024 kl. 23:47
Heertz
Well for mig er det åbenlyse problem her at man fjerner open qualifiers i Europa. Var de tilgængelige, så tror jeg simpelthen ikke man havde lavet denne ‘finte’, men blot stillet med et stærkt EU hold i en EU open qualifier.
#5(Med 0 svar)
13. november 2024 kl. 23:49
Hunt
De her hold har været der i samtlige open quals jeg kan huske til major. Lige to EU spillere sat sammen med hvad lokalt gøjl de har kunne finde og afsted...
#6(Med 1 svar)
14. november 2024 kl. 01:39
JakobHelms
Den forskel, at der kun er åbne kvals til asien-RMR har helt klart påvirket det, ja. Jeg tror dog ikke at du har ret, at det er eneste grund. Som hold giver det jo mening at spille den nemmest mulige turnering hvis præmierne er de samme. Det er også - som Hunt siger det - langt fra første gang at vi ser den slags. Phzyo og Kory hos Rare Atom er vel et nemt eksempel, og jeg mener også at SandeN engang var med på et lineup der spillede en asiatisk kval.
#7(Med 0 svar)
14. november 2024 kl. 06:30
Heertz
Ja måske… min pointe er mere at det nu er ‘eneste’ mulighed. Jeg mindes at DRILLAS blev offentliggjort efter nyheden om ingen EU OQ. Måske der var et lineup inden som man ændrede grundet det? Måske S1NERI allerede var en del af det dengang. Finder vi nok aldrig ud af… men jeg mener klart at OQ kun gør konkurrencen fair, mens det modsatte kun gør at vi ser mere af det her. Det er synd. I min verden bør alle turneringer have en andel OQ og så et ordentligt AC system, lader til at akros er et godt bud jf. dust2s ‘svenske interview’.
#10(Med 0 svar)
14. november 2024 kl. 10:15
Dennis
Han har jo fuldstændig ret. Det sker dagligt i alle sportsgrene at reglerne bliver udnyttet til grænsen.

Snakken burde i stedet være hvorfor der er så stor forskel på hvor svært det er at kvalificere sig i EU og Asien. Hvis man vil have de bedste af de bedste til majoren, så nytter det jo ikke noget at de holder badeferie i Asien.
#8(Med 5 svar)
14. november 2024 kl. 08:00
JustaRadom0ldDude
Nogle gange "glemmer" nogle mennesker - uanset emne - med hvilken intention reglerne er lavet. De er IKKE lavet for at blive brudt eller finde smuthuller, men med en overordnet intention.
I dette tilfælde syntes jeg Karrigan har ret og jo, spillerne har også et ansvar for at opretholde intentionen med lokale udtagelser.
#9(Med 4 svar)
14. november 2024 kl. 08:48
farlig
Major deltager
Nøglespiller
Vinder af Dust2 Fight Club
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Det er nemlig det. Totalt uden indfølingsevne at forsvare sin brug af et smuthul ved at sige "regler er regler". Potentielt at tage en plads, i en region hvor hold i forvejen har enormt svært ved at opnå fremgang er forkasteligt.
#11(Med 3 svar)
14. november 2024 kl. 12:44
JakobHelms
Arh, det er altså ikke fordi folk mangler indfølingsevne, det er fordi debatten har været så ensporet og fokuseret på OhnePixel, og herinde nærmest har været så skinger at man skulle tro han havde stjålet slik fra en femårig på åben gade for rullende kameraer.

Valve har været 100% klar over at reglerne fungerede sådan her, og har vurderet, at det ikke var et problem. Det folk mest er sure over er jo udskiftningen, som man kunne have løst ved fx at have en regel der begrænsede indsendte lineups ved at en reservespiller skulle være fra lineuppets majoritetsregion. Så er vi altså ovre der, hvor det ikke er er smuthul, men det bare er en funktion. Der er heller ikke én eneste bruger herinde der har skrevet en kommentar med et løsningsforslag til situationen, og kritik uden løsningsforslag kommer vi ingen vegne med. Det ER også Valves ansvar at lave regler der er sammenhængende.
#12(Med 1 svar)
14. november 2024 kl. 16:12
JustaRadom0ldDude
dette er præcis hvorfor folk ikke opfører sig ordentligt, vi har skøre love for alt og advokater styrer det hele.

jeg vedkender at mange deler din mening men det er en for slapt ikke selv at have lidt moral (læs IQ) og kan regne ud at det ikke er meningen at et hold med 4 fra Europa kan stille op i Asien RMR
#13(Med 0 svar)
14. november 2024 kl. 16:35
JakobHelms
Mate, der er altså stor forskel på moral og IQ, og problemet er jo netop at jeg er en regelrytter og generelt set opfører mig ordentligt :-).

Jamen hvis det ikke er meningen, så må Valve jo lave regler hvor det ikke er meningen! hAdji er per Valves regler registreret som værende fra den region, da han er opvokset i Marokko gennem sin barndom og har dobbelt statsborgerskab. Så har Valve valgt at afrikanske spillere og hold hører til i den RMR som udgangspunkt (og alternativt har frit valg), så man ikke bare bliver (formegentlig) kørt over i Europa, som de ellers er tættest på tidszonemæssigt og derfor bliver inddelt med i andre spil.

Det er ikke fordi jeg synes det er sejt gjort af OhnePixel, eller at det er fedt at se et majoritets-europæisk hold spille den asiatiske RMR. Jeg synes bare det er Valves ansvar at lave regler, der rent faktisk er godt strikket sammen, og som rent faktisk fungerer ifht. de her situationer.
#14(Med 0 svar)
14. november 2024 kl. 18:34
farlig
Major deltager
Nøglespiller
Vinder af Dust2 Fight Club
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Det er så også udskiftningen jeg har et problem med, da jeg synes det ligner noget man har udtænkt i forvejen.

2 EU-spillere, og en spiller med dobbelt statsborgerskab, synes jeg ikke der som sådan er noget galt med.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.