Overblik: Sådan endte dag 2 ved RMR-turneringen
Anden spilledag ved RMR A-turneringen er overstået, hvor MOUZ og Vitality mest nævneværdigt bookede sig en plads ved majoren i Shanghai.
Det sidstnævnte mandskab sikrede sig major-billetten for snuden af karrigan og FaZe, som de besejrede med 2-0 uden de store vanskeligheder.
karrigans tropper har dog allerede et nyt forsøg på at nå majoren i morgen, når de støder sammen med blameF og fnatic, der tidligere i dag vandt sin 1-1-kamp over BetBoom.
I den anden ende af tabellen blev Rebels og UNiTY elimineret af henholdsvis Nemiga-mandskabet og Tauson og resten af GamerLegion.
Den unge dansker holder derfor liv i drømmen om at nå majoren, men den kunne meget vel slutte allerede i morgen, når han og GamerLegion skal i aktion mod Falcons.
Snappis tropper tabte nemlig meget overraskende til SAW i dagens 1-1-kamp, hvorfor de nu er på kanten af katastrofe, da et nederlag mere vil koste dem en plads ved majoren.
Når kampene i morgen er afviklet, vil tre hold have sikret sig en plads ved majoren i Shanghai, samtidig med tre andre mandskabers drømme bliver knust.
Stillingen ved EU RMR A:
3-0 - Videre
MOUZ
Vitality
2-1
NAVI
SINNERS
Cloud9
SAW
fnatic
FaZe
1-2
BetBoom
ECLOT
Sangal
Falcons
Nemiga
GamerLegion
0-3 - Ude
Rebels
UNiTY