HUNDENs dagbog fra Shanghai: 15 timers rejse og lugten af stickermoney

Dust2.dk bringer her første kapitel af HUNDENs dagbog fra Shanghai, hvor han og Sashi jagter majordrømmen.

I anledning af Sashis vej mod majoren i Shanghai har vi på Dust2.dk allieret os med HUNDEN, der giver et unikt, dagligt indblik fra Shanghai.

I første kapitel af rejsedagbogen er der afgang fra Slagelse og ankomst til Shanghai.

15 timers rejse og tunge kufferter

Så er vi endelig kommet til Shanghai.

Det blev en lang rejse på 15 timer til Kina. Toget kørte fra Slagelse klokken 14.32, og så var der kun et fokus, og det var at komme til Shanghai.

Vi startede rejsedagen ud med at stå op klokken 04:00 for at vende os til Kinas tidszone. Det startede vi faktisk ud med at gøre allerede under Tyson-kampen i weekenden.

Faktaboks

I Kina spiser HUNDEN
Dust2.dk har i forbindelse med Sashis færd i den europæiske RMR B-turnering i Shanghai fået HUNDEN til at skrive rejsedagbog fra eventyret i Kina.

Så vidt muligt kommer HUNDEN hver dag til at tage jer læsere med bag kulisserne i jagten på majordrømmen, så følg med her på Dust2.dk.

Det har været nogle hårde dage til vores bootcamp, som varede i fem dage, men jeg håber, det kommer til at betyde, at vi er 110% klar, når kampene starter på torsdag.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores resultater gennem efteråret har været en meget lige-ved-og-næsten-periode.

Vi har tabt alle de vigtige kampe om at komme til forskellige turneringer og nogle finaler i forskellige cups.

Men i hele perioden siden august har fokus været på at stå klar til majoren, så jeg er egentlig glad for, at nederlagene er kommet, for så har vi fået ordnet en masse fejl, der er opstået i alle kampene.

Engang imellem så er det bare bedre at tabe, for at finde hullerne i vores spil.

Klokken 16:00 stod vi ved check-in med vores tunge kufferter. Vi har alle sammen pakket til en måned i Kina, for en ting er helt sikkert…. SASHI I MAJOR-FINALEN.

Vi troede rigtigt, at Claus havde booket et bord på MASH til World Tour. Det blev der så ikke tid til, da der stod 1000 mennesker i security, så vi fik seks Gasolin-burgere med gennem paskontrollen, og så var vi klar til at falde i søvn på flyet.

Det, jeg glæder mig mindst til, hver gang vi skal flyve, er maden. Jeg hader det mad, og jeg ved, at det giver ondt i maven. Men med en ni timers flyvetur, så bliver man sgu nødt til at spise det.

Lækker mad. Ondt i maven, og rejsemaven er i gang.

Vores performance-model

Flyveturen gik, og vi fik spillet en masse løgn.

IceBerg var ringe, MistR kiggede på mine terninger, og Lucky var heldig. Nu stod vi så på vores første og sidste stop, inden der stod Shanghai på byskiltet, nemlig Beijing. Det var noget af en oplevelse at komme igennem den lufthavn.

Vi troede, vi blev ret presset på det her stop, da vi kun havde 1 time og 45 minutters layover, men sådan gik tingene slet ikke. Vi kom igennem to security checks, løber ned til gaten. Flyet er 30 minutter forsinket.

Så er det tid til en ny omgang burger, for det er nemlig vores performance model.

Fly fra Beijing til Shanghai. Vi alle har fået pladserne i midten. IceBerg sidder bag mig og er helt væltet over den sidste flyvetur.

Bussen lugter af stickermoney

Så ramte vi endelig Shanghai.

Der står et par Astralis-fans ude foran og råber og skriger på Astralis. Kina er bare anderledes, der er godt nok mange fans hernede.

Vi kommer endelig ud af lufthavnen. Vi er FANDME fremme. Nu begynder sommerfuglene at komme i maven. Jeg vil bare gerne i gang!

Fra Shanghai Lufthavn til spillerhotellet er vi tre danske hold i en stor bus. Vi har fået en dansker-bus, og inde i den bus lugter der af stickermoney. Det ligner tre hold, hvor ingen tænker, de skal hjem igen på mandag, men de skal videre i turneringen.

Jeg tror sgu på den danske overraskelse i Shanghai. Det er måske naivt, når vi ser på efterårets resultater, men danskere plejer sgu at kunne lave nogle gode upsets på LAN.

Jeg gik direkte i seng, og i morgen skal prac-rummet sættes op, og vi skal i gang med at forberede de sidste detaljer. Næste gang I hører fra mig, vil der være billeder fra hotellets mad, prac-rummet og de officielle kamprum.

Danskerbussen fra lufthavnen.
#1(Med 0 svar)
19. november 2024 kl. 13:36
mamas
God dagbog med et ægte far selfie
#2(Med 0 svar)
19. november 2024 kl. 13:41
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Ren content!
#3(Med 0 svar)
19. november 2024 kl. 13:46
aGk
Dust2TV sub
Genialt!
#4(Med 2 svar)
19. november 2024 kl. 13:46
resiarlleh
Elsker omskrivningen i titlen - frygter dog det bliver en tredje variant - held og lykke!!!
#7(Med 1 svar)
19. november 2024 kl. 13:53
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
HUNDEN bliver spist i Kina? monka
#24(Med 0 svar)
20. november 2024 kl. 09:01
resiarlleh
Eggarsakily
#5(Med 0 svar)
19. november 2024 kl. 13:48
birdycantswim
Jeg troede at rejsemave-detaljerne kun var nogle jeg skulle høre på i DMs, men så skriver du det sgu i en offentlig rejseblog også... #performancemaven :D
#6(Med 0 svar)
19. november 2024 kl. 13:49
larzN
Selfiet hahahaha
#8(Med 18 svar)
19. november 2024 kl. 14:17
RasmusRoev
Jeg er fan af HUNDEN (og det arbejde han har gjort og gør). Men for filan, manden har stadigvæk snydt og blevet dømt skyldig i det? Ved godt han har taget sin straf. Men hvor meget straf er der i det her?

Det vil svare til at stein bagger blev rådgiver hos Danske bank og promoveret med det.

Nok bare mig der er gammel og sur :)
#9(Med 1 svar)
19. november 2024 kl. 14:18
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Ja det er det, kom videre.
#25(Med 0 svar)
20. november 2024 kl. 10:42
Dennis
Tør lige det sidste savl væk.
#10(Med 3 svar)
19. november 2024 kl. 14:25
Hunt
Han fik en straf, han har udstået straffen.

Han er nu i sashi i stedet for top 1-2-3 heroic hold. Det er vel straf nok :p

Det er gået fra at vinde Colonge til at tabe i CCT, eller vent de er banned fra CCT.. de taber i ja, alt andet pt..
#11(Med 2 svar)
19. november 2024 kl. 14:29
RasmusRoev
Jamen bestemt :)

Men er holdningen den samme med f.eks. forsaken? Det er jeg spændt på.

Men pøj pøj til holdet.
#12(Med 1 svar)
19. november 2024 kl. 14:32
Hunt
Forsaken skal da være velkommen tilbage..

De 5 års ban har nok ødelagt hans muligheder alligevel..
#14(Med 0 svar)
19. november 2024 kl. 15:54
Mads_Miskat
Tænker han har det helt fint med sit Valorant
#13(Med 3 svar)
19. november 2024 kl. 15:54
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sashi
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg har som nok den eneste stået ved mit coach bug udnyttelse. Jeg stod frem, og tog tæskene.
Jeg blev efterfølgende banned i 2 år, hvor ESIC efterfølgende træk sagen tilbage, fordi det var rent bullshit. Så jeg har sgu siddet ude i 18 ekstra måneder, end jeg skulle.

Efterfølgende blev jeg undersøgt af Louvre, der gik jeg også clean igennem med 20 timers afhøring. Andre blev straffet, ikke mig.

Den danske retssag endte i et forlig. Samt jeg har faktisk et rigtig godt forhold til den nye ledelse i Heroic.

Jeg ved jeg dummet mig med coach buggen, jeg ved der er samtaler som er delt på ulovligvis af en vis person, og oversat af den person uden nogle former for kontekst.
Jeg har aldrig haft nogle intentioner om at ødelægge noget for Heroic. Aldrig, ALDRIG nogensinde. Jeg sad hver dag i over 12 måneder, og jublede og håbede på at de drenge vandt trofæer trodssalt.

Og nej jeg arbejdede heller ikke for Astralis, da jeg var udelukket af ESIC. Jeg lavede content i Pixel.TV, hvor en stor platform med content plays skulle udgives, det skete desværre aldrig.
Hvis det havde været startet op, havde jeg nok den dag idag, stadigvæk lavet det stykke arbejde, for jeg elskede det!

Selvom jeg var kamp uvenner med den gamle Heroic ledelsen, tilbød jeg stadigvæk at lave alt forberedelse til holdet under Cologne 2021.

De drenge fortjente alt det bedste på serveren.

Jeg har valgt at stå ved mit coach bug. Jeg har valgt at sige min historie af det. Jeg trykkede på kampen, selvfølgelig skulle jeg være den voksne og have haft sagt nej.
Det gjorde jeg ikke, det var dummere end dumt tillader.
#15(Med 1 svar)
19. november 2024 kl. 18:54
nylsnej
Godt indlæg - det er rart når folk viser ydmyghed og står ved deres fejl.

Derudover fedt med dagbog! Jeg ser frem til at følge jer i RMR'en.
#21(Med 0 svar)
19. november 2024 kl. 20:18
RasmusRoev
Og den del er jeg SLET ikke uenig i. Tværtimod, prøver jeg også at skrive flere steder. Bare så folk ikke misforstår den del :)
#18(Med 0 svar)
19. november 2024 kl. 20:16
RasmusRoev
Og hatten af for din kommentar og at du læser med herinde.

Som sagt, så siger jeg også, at jeg har det svært med det.
For du har taget din straf, og ja der var nok flere, som skulle ha været med i den tur du fik (om den var fair eller ej, skal jeg ikke bedømme).

Og jeg følger dig også, når du enten kommentere herinde, eller som sagt, åbner op sammen med dust2.

Personligt handler det mere for mig, hvilket billede med sender videre til de unge. Lidt som doping osv. Esport er bare meget tættere på sine fans, end f.eks cykling.

Jeg vil tænke over dit indlæg HUNDEN, og jeg vil faktisk prøve at tage det til efterretning :)

Og så husk, hvad jeg ellers skrev, at jeg har stor respekt for det du har gjort og gør for cs verdenen!
#16(Med 1 svar)
19. november 2024 kl. 19:37
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Manden har netop - som du, han selv og mange andre i tråden skriver - taget sin straf.

Her giver han et unikt indblik i den hidtil største turnering for Sashi, og i en tid hvor flere og flere organisationer lukker af for os medier, så er det en gave, at vi på den her måde kan komme med bag kulisserne. Det er vi naturligvis glade for og har takket ja til. Vi har dog forventningsafstemt, inden vi indgik samarbejdet.

I forhold til arbejdet med dagbogen/klummen, så bliver det hele læst igennem, inden det bliver publiceret. Det er også derfor, du ser mit nick stå lige over overskriften i artiklen.

Har du yderligere spørgsmål, så stil dem gerne, så ser vi, om jeg eller HUNDEN kan svare.

Jeg håber, du vil læse med :-)
#19(Med 0 svar)
19. november 2024 kl. 20:17
RasmusRoev
#18

Og ellers godt arbejde :) Det dømmer jeg ikke! Tværtimod.
#17(Med 5 svar)
19. november 2024 kl. 19:47
grand
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Så... lad mig lige forstå det korrekt her. Hvis man afsoner sin dom i dine øjne, så skal man komplet udelukkedes fra alt stadigvæk? Stop nu lige engang og kom videre.
#20(Med 0 svar)
19. november 2024 kl. 20:17
RasmusRoev
Jeg kan trække den lidt videre, selvom jeg faktisk ikke ville derover. Men gælder det alle domme, eller "Kun" af denne kaliber? :)
#26(Med 3 svar)
20. november 2024 kl. 10:45
Dennis
Udelukkes? Manden konkurrerer. Rasmus undrer sig over promoveringen herinde. Og det kan jeg sagtens følge ham i.
#27(Med 2 svar)
20. november 2024 kl. 10:52
grand
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
“Udelukkes fra at lave samarbejde med virksomheder” kunne der også have stået.
#29(Med 1 svar)
20. november 2024 kl. 11:03
Dennis
Rent juridisk? Selvfølgelig ikke. Men se på store virksomheder der kaster atleter på porten så snart der er optræk til doping osv.

Det her handler nok mere om at dust2/scenen i Danmark på visse områder er lidt for meget vennetjenester. Holdningen til hunden er absolut ikke den samme blandt dust2.dk og fx hltv's internationale publikum. Jeg er sjældent derinde, men jeg kan forestille mig at der ville være 90% voldsomt negative kommentarer til denne artikel.

Dust2.dk er 100% med til at gøre hunden populær hos unge danskere igen. Det ser jeg personligt ikke noget galt i, men jeg kan sagtens forstå hvorfor andre vil synes det er meget forkert. Havde hunden gjort noget værre end den bug, og fx ikke angret bagefter, så havde jeg været klar med pitchfork.
#31(Med 0 svar)
20. november 2024 kl. 11:47
grand
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Du kan på ingen måde sammenligne Dust2s brugerbase med HLTVs. Derinde har han været en ongoing meme i +10 år blandt brugerne.
#22(Med 0 svar)
19. november 2024 kl. 20:59
bimse
ville ik undre mig, hvis de mødte astralis i en 2-2 kamp og astralis taber den. gl sashi og resten af de danske gutter dernede :)
#23(Med 0 svar)
19. november 2024 kl. 21:07
nylsnej
Nå, nu fik jeg så også læst dagbogen. Det er fandme god lir det her. Jeg har klaphatten på - KOM SÅ DRENGE!!
#30(Med 0 svar)
20. november 2024 kl. 11:37
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg venter bare på "I Kina spiste de hunden".
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.