jabbi: "Vi giver aldrig op"
Lørdag formåede Astralis igen, at sikre sig videre overlevelse i den europæiske RMR B-turnering, da de slog tyrkiske Eternal Fire i deres indbyrdes opgør.
Efter sejren var i hus for Astralis, lykkedes det Dust2.dks brasilianske søsterside, at hive Astralis' bedste spiller i kampen, jabbi, til side til en kort snak om blandt andet kampens forløb, samt udsigten til, at skulle spille to kampe i morgen.
Og det var naturligvis en glad og lettet jabbi, som vores brasilianske kollegaer fangede.
Det føles selvfølgelig rigtig godt at vinde. Det var fantastisk med comebacket, især efter en T-side (på det tredje og afgørende map, Inferno, red.), hvor runderne gik frem og tilbage. Det var bare dejligt at få sejren til sidst.
Lød det indledningsvis fra Astralis-rifleren, inden snakken gik på holdets mentalitet. I dagens kamp, akkurat som i går, viste jabbi og co. stor mental styrke ved, at komme tilbage i kampene, og overkomme svære situationer.
Astralis-spilleren erkendte da også, at moralen på holdet er god, og de ikke er så lette at slå ud.
Alle på holdet vil bare gerne kvalificere sig (til majoren, red.). Vi giver aldrig op. Vi tager det runde for runde - én runde ad gangen - og prøver at spille det bedste, vi kan.
Selvtilliden fejler altså intet hos jabbi og holdkammeraterne. Og selvtilliden fejlede heller intet, da snakken videre gik på deres noget overraskende valg af map, Vertigo.
Det er et map, som jabbi og resten af holdet har trænet en masse på op til RMR'en.
Vi er virkelig gode på mappet (Vertigo, red.). Vi har trænet en masse på det, især med br0. Det er nok det map, vi har spillet mest, og vi føler os mest selvsikre på.
At Astralis er gode og selvsikre på Vertigo skinnede dog ikke igennem i dagens kamp. Således vandt Eternal Fire forholdsvis overbevisende på mappet, med cifrene 13-6.
En kamp ad gangen
Den 21-årige rifler nævnte altså, at de har trænet en del Vertigo, især med br0. Han erkendte dog ligeledes, at de sagtens kunne have brugt mere tid på, at træne med br0, ikke kun på Vertigo, men i det hele taget.
Det vi ikke meget tid vi havde til, at forbedre os efter han kom ind igen. Men den tid vi havde til, at forberede os og træne med ham, brugte vi så fornuftigt som muligt.
Afslutningsvis drejede snakken over på morgedagens kampe. Her er det sikkert, at Astralis skal vinde to BO3s hvis de skal videre til majoren, og den ene er imod ukrainske Passion UA, som jabbi ikke har set det store til før denne turnering.
De er et godt hold. De spillede også godt CS online. Jeg tror ikke, jeg har set dem på LAN før. De vandt deres to BO1s på dag 1, hvilket beviser, hvor godt et hold de er. Vi er nødt til at forberede os godt.
Selv om der var både glæde og lettelse at spore hos jabbi under snakken, så var glæden en anelse afdæmpet.
Det skyldes naturligvis, at sejren i dag til trods, så er jobbet ikke færdiggjort endnu. Der venter en lang og svær dag for jabbi og resten af Astralis-holdet i morgen. Og det kræver både genopladning og forberedelse.
Først skal vi hvile os, og så skal vi sørge for, at være så klar til i morgen som muligt. I morgen tager vi det en kamp ad gangen. Vores fokus vil først og fremmest være på den første kamp (mod Passion UA, red.), og derefter fokuserer vi på den anden kamp.
Mentaliteten er altså klar hos jabbi og Astralis-mandskabet. En kamp ad gangen, med ét klart mål.
Vi går selvfølgelig efter, at kvalificere os (til majoren, red.). Majoren er den største turnering i verden. Vi formåede ikke, at kvalificere os til den sidste CS2 major, i København. Nu vil vi bare gøre vores bedste og sørge for, at vi kvalificerer os til denne major.
Det går løs i morgen tidlig for jabbi og holdkammeraterne, med opgøret mod Passion UA, fra klokken 06:00.
Slår de Passion UA, og går videre til den afgørende kamp om syvendepladsen, så skal de spille igen omkring klokken 13:00.
Taber Astralis til ukrainerne, så misser de deres fjerde major i træk. For jabbis vedkommende, vil det være den anden major i træk, han misser.