RMR-deltager skal have ny AWP'er
Der er godt gang i ændringerne på flere hold rundt omkring i verden. Især hos de russiske hold, er der gang i svingdøren. Efter BetBoom og 9 Pandas har foretaget ændringer, er turen nu kommet til Aurora.
Det russiske mandskab, der ligesom BetBoom og 9 Pandas ikke formåede, at gå videre fra den europæiske RMR til majoren i Shanghai, har i dag vinket midlertidigt farvel til deres AWP'er, deko. At det er et midlertidigt farvel skyldes, at 23-årge deko selv har valgt, at tage en pause fra CS.
Aurora offentliggjorde her til aften på X, at parterne, som følge af dekos valg om at tage en pause, er blevet enige om, at "fryse" dekos kontrakt, så han nu er inaktiv. Han er dermed ude på ubestemt tid, indtil han selv føler han er klar til, at genoptage sin karriere.
I samme ombæring holder Aurora ligeledes døren åben for, at deko - hvis og når han vælger at returnere - kan vende tilbage til holdet.
Med deko ude består Auroras hold nu af følgende:
-
clax
-
Lack1
-
KENSI
-
Norwi
-
brain (coach)
-- -
deko (inaktiv)
Ifølge den hviderussiske insider, harumi, hiver Aurora den unge AWP'er, gr1ks, op fra deres akademi-hold, Aurora Young Blu, som erstatning for deko.
Skal man tro selv samme harumi, så bliver det ikke den eneste udskitning Aurora kommer til at foretag sig. Således mener han at vide, at også Lack1 er på vej væk fra holdet.