Mandag indledes billetsalget til PGL Astana
PGL, der har rettighederne til den igangværende major i Shanghai, står bag et hav af events, og fra næste år kommer de til, at arrangere endnu flere CS-events.
Turneringsarrangøren har blandt andet tidligere stået bag fire CS-majors, hvoraf den seneste var majoren i København, tidligere på året. I 2021 stod de bag majoren i Stockholm, mens de året efter arrangerede majoren i Antwerpen.
Fra næste år kommer de, frem til slutningen af 2026, til at arrangere yderligere fem CS-turneringer. I 2025 har de tre turneringer på programmet, mens de året efter, i 2026, kommer til at afvikle yderligere to turneringer.
Den ene af de tre turneringer, som PGL arrangerer næste år, er PGL Astana. Slutspillet i turneringen her afvikles i Barys Arena i den kazahkstanske by, Astana.
Og går du med et lille ønske om både at komme til en stor CS-turnering, og ligeledes at besøge Kazakhstan, så får du nu muligheden.
Således annoncerede PGL i går på X, at billetter til slutspillet ved PGL Astana bliver sat til salg nu på mandag, den 9. december, fra om formiddagen, klokken 10:00.
PGL Astana indledes allerede fra den 8. maj. Selve slutspillet afvikles fra den 16. til 18. maj.
De to andre PGL-turneringer, som er programsat i løbet af 2025, kommer til at finde sted i Buenos Aires, Argentina, og i den rumænske hovedstad, Bukarest.
Turneringen i Buenos Aires afvikles fra den 13. til 23. februar, mens turneringen i Bukarest løber af stablen fra den 3. til 13. april næste år.