Ny clutch-konge: Snax har clutchet mest af alle - nogensinde
Med 864 vundne clutches er Snax nu den spiller i verden, der har clutchet mest.
Den titel tog han torsdag i opgøret mod BIG ved majoren i Shanghai. Her vandt han to 1v1-clutches for dermed at vælte clutch-kongen Spiidi, der har præsteret 863 clutches.
Danmarks egen clutch-minister Xyp9x kommer ind på en tredjeplads et stykke fra top to med 805 vundne clutches.
Snax' mange clutches fordeler sig således:
-
1v1: 504
-
1v2: 286
-
1v3: 64
-
1v4: 8
-
1v5: 2
Snax' første registrerede clutch er en 1v1 i ESL Pro Series Poland Season 5 tilbage i 2012, mens det seneste altså er ved majoren, hvor han sikrede G2 deres 7. runde mod BIG.
Den 31-årige polak har leveret tre clutches ved majoren indtil videre, da han også løb med et noget mere imponerende 1v3-clutch mod MongolZ tidligere på dagen.
Det blev dog til et nederlag mod MongolZ, hvorfor G2 er 1-1 i swiss-gruppen efter en sikker sejr over BIG.