Det var ikke den bedste opvisning fra MistR og kompagni.

Sashi får dårlig start

Det danske mandskab har fået en skidt start på juleturneringen.

Sashi er kommet dårligt fra land i 500 Casino Christmas Cup, efter de mandag aften tabte sin åbningskamp med 1-2 mod russiske Aurora.

Opgøret blev skudt i gang på Auroras map, Mirage, og det var også tydeligt at se, at de følte sig hjemme. Russerne var ustoppelige på T-siden, hvor de hentede intet mindre end ti runder. Mappet blev lukket og slukket tre runder inde i anden halvleg.

På Nuke var det en helt anden historie, da holdene var side om side ved pausen. Sashi-mandskabet skulle bruge et par runder for at komme i gang på CT-siden, men så snart det skete vandt de fem runder i streg og snuppede mappet med cifrene 13-11.

Kampen skulle derfor afgøres på Ancient, der mindede meget om Mirage, da Sashi atter engang gik til pause med langt op til russerne. Den stod 9-3 ved pausen, og efter Aurora vandt pistolrunden for anden halvleg, så det sort ud for danskerne.

Sashi formåede at flette en håndfuld runder sammen, inden Aurora-mandskabet langt om længe lukkede kampen.

I den anden åbningskamp i gruppe A løb Monte med sejren over GUN5. Derfor skal Sashi spille om overlevelse mod det sidstnævnte hold, mens Aurora kæmper om en plads i slutspillet mod Monte. Begge kampe spilles på tirsdag.

På torsdag bliver gruppe B skudt i gang. Her skal ECSTATIC møde ECLOT i åbningskampen, mens NAVI Junior krydser klinger med SINNERS.

Sashi
1 - 2
Aurora
Alle maps
Sashi K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark Philip 'Lucky' Ewald 39 - 44 -5 75.6 71.7% 1.03
Danmark Alexander 'Altekz' Givskov 44 - 43 +1 77.5 71.7% 1.02
Danmark Oliver 'IceBerg' Berg 40 - 45 -5 66.5 60.0% 0.81
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 34 - 47 -13 67.7 68.3% 0.80
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 29 - 45 -16 56.5 63.3% 0.73
Aurora K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Robert 'Patsi' Isyanov 49 - 36 +13 99.6 80.0% 1.42
Timur 'clax' Sabirov 48 - 33 +15 82.7 76.7% 1.30
Evgeny 'Norwi' Ermolin 41 - 41 +0 76.4 71.7% 1.12
Gleb 'gr1ks' Gazin 46 - 40 +6 70.1 73.3% 1.12
Aleksandr 'KENSI' Gurkin 39 - 37 +2 73.5 71.7% 1.11
#1(Med 4 svar)
9. december 2024 kl. 23:48
Kakkelborg
Hvem mon bliver syndebukken denne gang? I så fald kan de jo hente bænkede spillere fra de danske hold omkring dem!
#2(Med 2 svar)
10. december 2024 kl. 01:57
Hunt
Tænker godt vi kan give dem 20min til at spille altekz ind på holdet og så hvis ikke de når næste major, så der se på hvad der skal ske. Men at brokke sig allerede nu er lige hurtigt nok..
#4(Med 1 svar)
11. december 2024 kl. 00:31
Kakkelborg
Det er sgu helt væk der overhovedet bliver skiftet i første omgang. De henter en core ind som har gjort det godt og spiller lidt over evne med det samme Sashi signer dem, og kvaller til diverse store turneringer. Så kvaller de til RMR for første gang i org'ens historie, også fordi de ikke kommer videre så skifter de ud. Det er storhedsvanvid, og det er jo også tydeligt at det er noget DOKTOREN lider af, hvis bare man ser hans stream lidt. Skulle fandme ikke spille for en org hvor ejeren sidder på livestream og kloger sig på holdets spil...
#7(Med 0 svar)
11. december 2024 kl. 01:44
Kristja
DOKTOREN gør i hvert fald ikke noget godt for Sashis image eller holdets.

Men at lave én enkelt udskiftning på holdet, kan jo potentielt rykke dem til nye højder. Så længe resten af holdet trives med den nye spiller.

Men som man så kunne coldzera ikke præstere uden taco, så hvem ved om det var den rette udskiftning. Det vil tiden jo vise :)
#3(Med 0 svar)
10. december 2024 kl. 17:53
ZoNe
Tænker der er lidt ironi i dit opslag :P
#5(Med 1 svar)
11. december 2024 kl. 00:49
Udknud
Av av av, det er altså alt for dyrt at rende rundt og tabe de her kampe.
Kæmpe VRS pointtab og slået tilbage til start i grinden om at komme op af VRS ranglisten.

Det er simpelthen så dyrt at tabe til lavere rangerede modstandere.. hold nu lige op med det drenge!
Kom så Sashi, det er på tide at starte en sejrs streak! Stop med at tabe, der er ikke råd til det!
Det gælder sgu liv og død i hver kamp hvis I vil frem i den her verden.
Hele lortet skal vindes 💪💪
Så er det sagt! 😉
#6(Med 0 svar)
11. december 2024 kl. 01:32
Hunt
Noteret, stop med at tabe kampe, vind kampe! :p
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.