En fortvivlet keita, under en af sine sidste kampe som fnatic-coach.

blameFs hold vinker farvel til coach

fnatic har sagt farvel og tak til deres nu forhenværende coach, keita.

Næsten tre og et halvt år. Så lang tid fik den britiske coach, keita, i spidsen som coach for fnatic.

Nu skal blameF og holdkammeraterne hos fnatic så have ny coach. Det står fast, efter fnatic torsdag aften annoncerede på det sociale medie, X, at de har vinket farvel til keita.

Annonceringen kommer blot fem dage efter, at fnatics ledelse varslede ændringer både på og omkring holdet.

Den 32-årige brite kom til fnatic fra Complexity i starten af august, 2021. Under sin tid i Complexity dannede keita et stærkt partnerskab med netop blameF. Og nu skilles de tos veje altså atter en gang.

Danske blameF nåede at have keita som coach, for tredje gang i karrieren, i lidt over et halvt år, efter blameF skiftede fra Astralis til fnatic tilbage i maj måned. Udover Complexity og fnatic, arbejdede de to også sammen i Epsilon, fra efteråret 2018, til starten af 2019.

Turbulent tid

Samarbejdet mellem fnatic, og deres nu tidligere coach, blev aldrig den helt store succes. Tiden var ligeledes præget af en masse udskiftninger på holdet, hvorfor keita heller ikke altid havde de mest optimale arbejdsbetingelser.

Trods en turbulent tid, med flere udskiftninger, så vandt fnatic dog trods alt fire turneringer med keita som coach, heriblandt DreamHack Open November 2021. En af disse fire turneringssejre var på LAN, ved Elisa Masters Espoo 2022.

Udover dette, var keita blandt andet også med til, at føre fnatic frem til kvartfinalerne ved majoren i Rio, i 2022. Her tabte de til de senere vindere af turneringen, Outsiders. På det tidspunkt havde keita og fnatic de to danskere, roeJ og nicoodoz, på holdet.

keitas sidste kampe som coach, i spidsen for fnatic, blev ved den igangværende major i Shanghai. Her røg fnatic allerede ud i begyndelsen af turneringens åbningsstadie, Opening Stage, og de endte dermed på en skuffende sidsteplads. Det er første gang nogensinde, at fnatic er endt sidst ved en major.

Med keita ude, består fnatic nu af følgende:

  • Danmark blameF

  • Sverige KRIMZ

  • bodyy

  • Sverige nawwk

  • MATYS
    --

  • kyuubii (bænket)

  • afro (bænket)

Hvem der tager over efter keita, som ny coach for blameF og resten af fnatic-holdet, melder historien på nuværende tidspunkt ikke noget om.

#1(Med 5 svar)
12. december 2024 kl. 21:51
VNG
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Trace? 💪
#2(Med 4 svar)
12. december 2024 kl. 22:03
Ahmed
Hvorfor i alverden skulle han være kompetent nok til det?
#3(Med 1 svar)
12. december 2024 kl. 22:08
nylsnej
Var der ikke noget med en trace og blame bromance? :D
#4(Med 0 svar)
12. december 2024 kl. 22:15
Ahmed
Stop med vennetjenester
#5(Med 1 svar)
12. december 2024 kl. 22:30
Madsen
Hvorfor ikke? Jeg har stor tiltro til ham som coach
#6(Med 0 svar)
13. december 2024 kl. 02:53
Kakkelborg
Af hvilken årsag har du det?
#7(Med 0 svar)
13. december 2024 kl. 12:44
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Helt igennem forståelig beslutning, der skal ske noget nyt på det roster og det er vel egentligt kun blameF og MATYS der har niveauet til at være med der hvor fnatic skal være med historisk set.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.