Ansøgning til POWER Ligaen lukker
03D : 06T : 36M : 58S

Ny regel: Kun ét hold fra samme organisation i ligaen

Ny regelændring betyder, at en organisation nu kun må have ét hold med i POWER Ligaens topdivision.

Dagene, hvor en organisation kunne have mere end ét hold i POWER Ligaens topdivision, er ovre. Ny regelændring bryder med dette.

Når den 28. sæson af POWER Ligaen starter, den 13. januar, må en organisation altså blot have ét hold med i ligaens øverste lag. Det er således blevet slået fast i et par tilføjelser til § 1.4, under licens-reglerne i regelsættets punkt 1, i det gældende regelsæt.

I regel 1.4 lyder det, at en organisation, et firma, forening, uddannelsesinstitution eller lignende, godt kan eje flere licenser. Hertil er der kommet to væsentlige tilføjelser.

Tilføjelser til licens-reglerne

Helt specifikt lyder det i den første nye tilføjelse, § 1.4.1, at man dog kun må have ét hold i den øverste division, og det er derfor ikke muligt f.eks. for akademihold, at rykke op i den øverste division, hvis førsteholdet i forvejen befinder sig der.

Til dette er der yderligere en ny tilføjelse, § 1.4.1.1, som lyder, at hvis et akademihold rykker op i den øverste division, hvor førsteholdet befinder sig, kan man inden grundspillets afslutning ansøge om dispensation til, at licensen skifter ejer, så spillerne kan rykke op, men spille under en anden organisation.

Dette sker ved at sende en email til [email protected], og man skal have modtaget dispensationen inden grundspillets sidste spilledag.

Faktaboks

Regel § 1.4, under licens-reglerne i punkt 1, samt tilføjelserne til denne regel, kan findes her:

1.4. En organisation, et firma, forening, uddannelsesinstitution el.lign. kan godt eje flere licenser.

  • 1.4.1. Man må dog kun have et hold i den øverste division, og det er derfor ikke muligt for fx akademihold at rykkes op i den øverste division, hvis også førsteholdet spiller her.

  • 1.4.1.1. Hvis et akademihold rykker op i øverste division, hvor førsteholdet befinder sig, kan man inden grundspillets afslutning ansøge om dispensation til, at licensen skifter ejer, så spillerne kan rykke op, men spille under en anden organisation. Dette sker ved at sende en email til [email protected], og man skal have modtaget dispensationen inden grundspillets sidste spilledag.

Det eneste nye ved regel 1.4 er altså de to tilføjelser, 1.4.1, og 1.4.1.1.

Du finder reglerne til POWER Ligaen her.

#1(Med 2 svar)
27. december 2024 kl. 20:39
WastedS
troede ikke licens måtte skifte ejer?
#2(Med 0 svar)
28. december 2024 kl. 11:28
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Må den heller ikke, derfor regelændringen som jo egentlig er til for at orginisationer forhåbentlig stadig vil støtte 1.divs hold selvom de har et liga hold. F.eks. tænker jeg at det nye Wopa talent med: Wezx, krallej, mango, laykinn og purk, har store forventninger om at være med i toppen af 1.division næste sæson. Med den her regelændring hvis det lykkedes dem at rykke op, kan de få spottet så de ikke bare har spildt en sæson. Rigtig fin løsning i mit hoved
#3(Med 0 svar)
28. december 2024 kl. 11:41
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Der står, man kan søge om dispensation: ordnet.dk/ddo/ordbog?query=dispensation
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.