NIP-emnet, ewjerkz, er nu officielt ude af SAW.

SAW vinker farvel til endnu en spiller

Han er rygtet på vej til NIP. Nu har SAW sagt farvel til deres bænkede profil, ewjerkz.

I starten af december sidste år satte portugisiske SAW en af deres helt store profiler, ewjerkz, til salg. Nu har de officielt sagt farvel den 24-årige spiller.

Det meldte organisationen ud fredag aften, i et opslag på det sociale medie, X, hvor de siger farvel og tak til den portugisiske rifler.

Hvad fremtiden byder på for ewjerkz melder historien dog ikke umiddelbart noget om. Han er tidligere blevet sat i forbindelse med et muligt skifte til Falcons, men de seneste meldinger går på, at Falcons i stedet har set sig lune på andre spillere.

I stedet kan ewjerkz meget vel ende i NIP. I hvert fald hvis man skal tro de seneste rygter. Tidligere fredag kom det således frem, at NIP angiveligt er ude efter de to danskere, Snappi og sjuush, samt netop ewjerkz og hans landsmand og tidligere holdkammerat hos SAW, arrozdoce.

Og rygterne om de nye folk på holdkortet hos NIP, inklusiv ewjerkz, er der blot blevet pustet endnu mere til, efter både SAW har vinket farvel til ewjerkz, og Falcons tidligere fredag sagde farvel til Snappi.

Landsmand kan hentes gratis

ewjerkz' landsmand, og tidligere holdkammerat hos SAW, arrozdoce, kunne NIP og andre interessede hold i forvejen hente kvit og frit.

Allerede hen mod slutningen af december måned, tæt på julen, vinkede SAW farvel til arrozdoce, som blev bænket og forlod holdet under stor virak.

Siden har arrozdoce været fri til at forhandle med andre hold.

Som erstatning for arrozdoce hentede SAW Ag1l ind, på samme tidspunkt som de annoncerede, at arrozdoce var blevet bænket. ewjerkz' afløser blev fundet kort tid efter ewjerkz var blevet sat på bænken og transferlisten på samme tid. Her bød de i stedet velkommen til Shr.

Uden nogle spillere på bænken eller transferlisten, ser holdkortet nu således ud hos ewjerkz og arrozdoces tidligere arbejdsgiver, SAW:

  • MUTiRiS

  • roman

  • story

  • Ag1l

  • Shr

  • Sverige Golden (coach)

Flere ændringer i det iberiske

De store ændringer hos portugisiske SAW, er ikke de eneste store ændringer på det seneste, hos Counter-Strike-hold fra den iberiske halvø.

Mod øst har det spanske hold, KOI, ligeledes foretaget markante ændringer, og det involverer ligeledes et par portugisiske spillere.

I november sidste år bænkede KOI den 28-årige portugiser, JUST. Den erfarne portugiser, der tidligere har spillet hos SAW, i øvrigt sammen med blandt andre ewjerkz, inden han der blev bænket til fordel for arrozdoce, er nu blevet fritstillet af KOI.

Det annoncerede JUST selv på X, tidlig fredag aften.

Og JUST er ikke den eneste portugiser, som er færdig hos KOI. Han landsmand, en anden tidligere SAW-spiller, 28-årige stadodo, er nemlig blevet placeret på bænken hos det spanske hold, med henblik på, at han også skal videre i karrieren.

Det offentliggjorde stadodo selv på det sociale medie, X, sent fredag aften.

JUST og stadodo var længe også holdkammerater hos SAW, inden stadodo i sommeren 2022 blev skiftet ud til fordel for ewjerkz. JUST blev lige knap et år mere hos SAW, inden han blev erstattet af arrozdoce.

Nu er ewjerkz og arrozdoce begge færdige i SAW, og det samme gør sig gældende for både JUST og stadodo i KOI, om end stadodo indtil videre blot er blevet bænket.

Den portugisiske duo er i øvrigt ikke de eneste, som er færdige i KOI. Torsdag vinkede det spanske hold således også farvel til deres rumænske rifler, adamS.

KOI består nu af:

  • mopoz

  • sausol

  • dav1g

  • deLonge (coach)
    --

  • stadodo (bænket)

sausol er det nyeste medlem i KOI. Han kom til i slutningen af november, som erstatning for JUST, da portugiseren blev bænket.

Inden han skiftede tilbage til KOI, som er det tidligere Movistar Riders, tørnede sausol ud for Copenhagen Wolves i lige knap to måneder.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.