Officielt: REZ skifter til GamerLegion
For første gang i næsten otte år kommer REZ til at skifte NIP-trøjen ud med en anden, da han nu i stedet hiver GamerLegion-trøjen over sig.
Det har GamerLegion afsløret torsdag aften på X.
Så sent som i dag sagde REZ farvel og tak til NIP efter at have været i organisationen i næste otte år. Her blev det mest nævneværdigt til en IEM Oakland-titel, medfulgt af en MVP-medalje.
Svenskeren er hentet ind som erstatning for volt, der blev bænket onsdag.
I GamerLegion får REZ selskab af sin tidligere NIP-holdkammerat ztr, der spillede på NIPs førstehold i perioden fra februar til juni i 2021.
Den resterende del af holdkortet tæller Tauson, sl3nd og stortalentet PR, der er blevet hentet direkte fra MOUZ' talentfabrik. Engelske ash, som nu er den eneste fra holdet, der nåede major-finalen i Paris, er fortsat træneren.
GamerLegion er nu:
-
Tauson
-
ztr
-
REZ
-
sl3nd
-
PR
-
ash (Coach)
-- -
volt (Bænket)
Holdet får debut den 14. januar i BLAST Bounty.