HeavyGod skifter fra Cloud9 til G2.

Officielt: HeavyGod skifter til G2

Rygterne har holdt stik, da G2 har hentet HeavyGod ind i varmen.

Tidligere i går teasede G2, at de ville annoncere sin femte og sidste brik. Annonceringen blev dog udskudt til i dag.

Ligesom det var forventet, er det den nu tidligere OG- og Cloud9-spiller HeavyGod, der er blevet præsenteret i G2.

Det har organisationen annonceret lørdag på X.

Den 22-årige israeler skifter direkte fra Cloud9 til G2, hvor han kommer til at skulle udfylde tomrummet efterladt af NiKo, der for nylig skiftede til Falcons.

HeavyGod nåede at være en del af Cloud9 i et halvt års tid, hvor han mest nævneværdigt var med holdet til majoren i Shanghai. Her blev det ikke til mere end en enkelt sejr.

Israeleren får allerede sin G2-debut næste uge i BLAST Bounty.

G2 er nu:

  • Snax

  • Guatemala malbsMd

  • huNter-

  • m0NESY

  • HeavyGod

  • TaZ (Coach)

Udover offentliggørelsen af HeavyGod har G2 udgivet en video på X, hvor de forklarer, at HeavyGod som ventet overtager malbsMds anker-roller, mens malbsMd i stedet overtager NiKos tidligere roller.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.