Spirit-coach misser BLAST
Når Spirit torsdag eftermiddag skyder gang i LAN-finalerne ved BLAST Bounty i København, så bliver det uden deres coach hally bag donk og kompagni.
Det har Spirit annonceret på X torsdag formiddag.
Årsagen skyldes helbredsproblemer hos den 31-årige russer, men Spirit skriver samtidig, at hally er i bedring og derfor vil være tilbage til IEM Katowice, der begynder i næste uge. Her kommer Spirit til turneringen som forsvarende mestre.
Før de når så langt, gælder det BLAST Bounty-finalerne i København.
Torsdag eftermiddag møder de HEROIC i første kamp i København, men også på den anden side af serveren er der ændringer.
Her stiller HEROIC nemlig i anden opstilling end i onlinekampene, da tN1R på grund visumproblemer ikke kan stille til start i København. I hviderusserens sted træder Maden til.
Foruden braget mellem Spirit og HEROIC så byder dagen også på duel mellem G2 og BetBoom.
Spirit stiller med følgende fem til BLAST Bounty:
-
donk
-
sh1ro
-
magixx
-
chopper
-
zont1x