BLAST vender tilbage til København næste år.

BLAST Bounty vender tilbage til København i 2026

Første sæson af det nye BLAST-format er ved vejs ende, men kommer tilbage til Danmark næste år.

Den første store LAN-turnering i 2026 bliver atter engang afholdt i København.

Det bekræftede BLAST på det sociale medie, X, lørdag aften.

Formatet forbliver det samme.

Der bliver inviteret 28 hold direkte via VRS, mens fire wildcard-hold ligeledes får chancen for at spille sig i slutspillet i København. En opdateret liste på Valves rangliste fra den 15. december bliver skæringsdatoen for invitationer.

Turneringen afvikles fra den 13. til 25. januar 2026, i samme stil som i 2025, med samme præmiepulje.

BLAST Rivals Season 2 afholdes i Østasien

Derudover kunne BLAST løfte sløret for, at anden sæson af BLAST Rivals afvikles i Østasien.

Det er endnu ikke afsløret, hvor i Østasien det kommer til at foregå. Den første sæson af Rivals-turneringen afholdes i Mexico.

Fra den 10. til 16. november skal holdene kæmpe om en præmiepulje på omkring 2,5 millioner kroner i Østasien.

Den 13. januar udsendte Valve en e-mail til turneringsarrangørerne, som understreger, at manglende overholdelse af deres Tournament Operating Requirements vil medføre sanktioner.

Valves nye krav inkluderer, at lokationer for Tier 1-events skal offentliggøres et år i forvejen, og to måneder før for Tier 2-events. Flere turneringer i 2025 mangler stadig at opfylde disse krav og risikerer straf.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.