Kvindehold svækkes kort før IEM Katowice
Onsdag bliver IEM Katowice Play-in skudt i gang, hvor Imperial fe for første gang nogensinde skal repræsentere den kvindelige scene ved en stor LAN-turnering.
Forventningerne op til morgendagens kamp er lave blandt fans og eksperter, og det hjælper ikke meget på det, at holdet nu stiller op uden en af holdets spillere, tory.
Det bekræfter spilleren selv på Instagram.
Den 26-årige russer er blevet tvunget på sidelinjen som følge af visumproblemer, hvorfor Imperial-mandskabet i stedet kommer til at gøre brug af holdets træner, bubble.
Bulgareren har tidligere spillet på diverse mandskaber, heriblandt mest nævneværdigt SKADE, Windigo og Rogue, hvor han for en stund var holdkammerater med cadiaN.
Ved IEM Katowice Play-in skal kvinderne og bubble møde FURIA i første opgør. Kampen spilles som bedst-ud-af-tre, hvorefter taberen spiller om overlevelse mod en anden taber.
Imperial fe stiller op med følgende:
-
ANa
-
twenty3
-
Kat
-
zAAz
-
bubble (Coach som stand-in)
-- -
tory (Visumproblemer)