
Ørnene flyver igen
Kosovos Counter-Strike-stolthed, Bad News Eagles, vandt mange hjerter både i hjemlandet, og vidt omkring i alle kroge af CS-verdenen, da de i 2022 og 2023 fløj på deres højeste.
I løbet af et års tid, fra maj 2022, til nøjagtig samme måned i 2023, formåede mandskabet fra Kosovo, at kvalificere sig til tre majors; PGL-majoren i Antwerpen, IEM-majoren i Rio, og BLAST-majoren i Paris.
Nogle få måneder efter majoren i Paris fandt de herreløse ørne endelig et hjem, da organisationen Guild tog holdet ind under deres vinger. Under navnet Guild Eagles var de tæt på også, at kvalificere sig til majoren i København, i starten af forrige år. De glippede dog lige nøjagtig turen til den danske hovedstad. Og et par måneder senere, valgte Guild at skille sig af med ørnene.
Efter bruddet med Guild valgte spillerne hver især, at søge nye veje. rigoN endte hos BIG. sinnopsyy og juanflatroo tog sammen til Into the Breach. Mens SENER1 og gxx- til gengæld aldrig rigtig fandt en fast ny arbejdsgiver. SENER1 tog en kort tørn hos DRILLAS og aimclub, hvor han var holdkammerat med gxx- hos sidstnævnte.
Nu, lidt under et år efter de gik fra hinanden, er ørnene atter samlet igen, og klar til, at tage en ny tørn, mod nye højder.
Flokken er samlet igen
Nyheden om ørnenes genforening overbragte hele flokken selv tidligt lørdag aften, i et opslag på X.
Det er de fem originale Bad News Eagles-medlemmer, der atter er samlet igen. De samme fem, som var med fra holdets spæde start, tilbage i februar 2022.
Og endnu engang starter de op i egen ørnerede, uden nogen organisation bag sig.
Bad News Eagles er altså tilbage, og består af:
-
sinnopsyy
-
gxx-
-
rigoN
-
SENER1
-
juanflatroo
Udover ikke, at have en organisation bag sig, så har de endnu heller ikke en coach bag sig. Tidligere er Bad News Eagles-mandskabet blevet trænet af først stikle-, og senere svenske Devilwalk.
Det tilbagevendte hold kommer til at deltage i en pæn håndfuld åbne kvalifikationer, heriblandt den åbne kvalifikation til IEM Dallas, der starter den 7. febuar.
De debuterer tirsdag i BLAST Premier Rising-eventen, RES Showdown.