Elisa har de seneste tre år afholdt Elisa Masters i Espoo lidt uden for Helsinki. Til Elisa Nordic Masters rykker de længere nordpå.

Elisa løfter sløret for nordiske LAN-finaler til maj

Finalisterne fra denne sæson af POWER Ligaen får plads til turneringen, som har over 700.000 kroner i præmiepuljen.

Til maj går det løs i den finske by Vaasa, når Elisa Nordic Championship 2025 løber af stablen.

Turneringen bliver kampen om Norden, hvor otte hold fra henholdsvis Danmark, Norge, Sverige og Finland skal dyste om præmiepuljen på over 700.000 kroner.

Det skriver Elisa i en pressemeddelelse mandag formiddag. Her kalder Mika Lepistö, der er direktør for Forretningsudvikling & Partnerskaber hos Elisa, det for et betydeligt skridt opad for nordisk esport som helhed.

Elisa Nordic Championship 2025 repræsenterer et betydeligt skridt opad for nordisk esport, siger Mika Lepistö, Director of New Business Development & Partnerships hos Elisa.

Vi ønsker at give hold i vores region muligheden for at konkurrere på højeste niveau og optjene vigtige ranglistepoint på deres vej mod internationalt niveau.

For Danmarks vedkommende bliver det finalisterne fra denne sæson af POWER Ligaen, som automatisk får en plads i turneringen, mens Fragbite tager sig af at finde de to svenske hold, MistGames ligeså i Norge, mens Elisa selv tager sig af at finde de to finske hold.

Tilbage i december kunne vi løfte en smule af sløret for planerne om det nordiske mesterskab, da vi her på Dust2.dk var gået sammen med andre parter i norden, og det er de planer, vi nu kan præsentere lidt mere om.

Destinationen bliver den finske by Vaasa, som ligger lidt under 400 kilometer nordvest for Finlands hovedstad, Helsinki.

Gruppespillet afvikles fra den 20. til 22. maj i studiet, hvorfra de fire bedste hold spiller sig videre til arenaen, Vaasan Säkhö Arena, hvor slutspillet løber af stablen den 23. og 24. maj.

I arenaen, der til daglig er ishockey-arena, er der plads til godt 5000 tilskuere, hvis gulvet medregnes.

Elisa skriver i pressemeddelelsen, at billetter til turneringens slutspil bliver sat til salg 1. marts. Aldersgrænsen er 16 år, eller 13 år hvis man er i følge med en voksen.

Elisa har de seneste tre år stået for Elisa Masters i byen Espoo lidt uden for Helsinki. Her vandt ENCE seneste udgave i oktober, hvor de besejrede HEROIC i finalen. Tidligere har FURIA og fnatic også løftet trofæet.

#1(Med 4 svar)
17. februar 2025 kl. 12:42
JakobHelms
Dejlig by!

Det er lige denne her slags turneringer, jeg synes, burde være et springbræt til noget større. Håber at Valve giver dispensation til at lave den Ranked!
#2(Med 0 svar)
17. februar 2025 kl. 13:29
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Vi krydser fingre, kan give en del points til alle hold!
#4(Med 2 svar)
17. februar 2025 kl. 13:44
Hunt
"optjene vigtige ranglistepoint på deres vej mod internationalt niveau."

Tager det her som om den bliver ranked? Hvis den bliver unranked, er det mere eller mindre spild af tid og penge for hold
#5(Med 1 svar)
17. februar 2025 kl. 14:23
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Den linje læste jeg ikke.

Jeg giver dig ret.
#6(Med 0 svar)
17. februar 2025 kl. 14:27
JakobHelms
De har bare ikke fået dispensationen til at det bliver et Ranked-event endnu, og det vil det formegentlig kræve. Vi må se, om Valve godkender det :-).
#3(Med 0 svar)
17. februar 2025 kl. 13:31
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Det er konge! Og fantastisk med Elisa. De har vist en høj standard med deres events!
#7(Med 0 svar)
18. februar 2025 kl. 07:48
Udknud
Afhængigt af format for gruppespillet må det her være en turnering som alle nordiske hold som ikke er kvalificeret til majoren seriøst må overveje at prøve at komme med i.
Gruppespil + finaler lyder som om at vinderen vil samle minimum 4 LAN wins og måske endda flere?
Og så er vi derhenne hvor det er attraktivt for alle hold i forhold til at hente "billige" rangliste point.

Fedt at vi prøver at spille med i Norden.
Vi skal da have et modsvar til de asiatiske ranked LAN turneringer som ATOX dygtigt har brugt til at booste deres ranking helt op til nr 24 på VRS 🔥
#8(Med 0 svar)
18. februar 2025 kl. 08:31
7ri
Dust2.dk Caster
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det jeg sikker på bliver mega fedt det her! gerne mere af det!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.