
10 finalister fundet til stor map-konkurrence
Det er knap et år siden, at Mapcores map-konkurrence med det overordnede tema "Store eventyr" blev annonceret, og nu er vi inde i konkurrencens afgørende fase.
Søndag aften kunne Mapcore annoncere på X, at de 10 finalister i konkurrencen er fundet.
I august blev de første maps sorteret fra, og 57 maps gik videre til det såkaldte "Refinement Stage", som nu er færdigt. Her har mapskaberne brugt tiden på at finpudse deres maps, og 10 maps er nu valgt til finalen, som er i gang nu.
Det sidste stykke tid frem mod deadline den 20. april har deltagerne til at få de allersidste detaljer på plads, og så bliver vinderen udråbt den 4. maj.
Blandt dommerne finder vi både store navne blandt gæstedommerne som Anders Blume, launders, Scrawny og Mauisnake, mens Mapcores eget panel blandt andet udgøres af FMPONE, der står bag maps som Cache og Thera.
Tilbage i 2019 vandt Anubis Mapcores konkurrence, og det map blev efterfølgende købt af Valve og indgår i dag i mappoolen.
Der er lidt over 50.000 kroner til vinderen af konkurrencen, mens andenpladsen tager 32.000 kroner, samt henholdsvis 14.000 og 7000 til tredje- og fjerdepladsen.
I finalefeltet finder vi både bombemaps og hostagemaps, og scenen i de 10 maps er sat i vidt forskellige landskaber. Blandt andet er der en minigolfpark, et alpehotel, et forladt fængselsfort og et forladt resort i det sydøstlige Asien.
Gå selv på opdagelse inde på Mapcores hjemmeside eller få et sneakpeak i billederne herunder.
Grail

Jura

Alpine

Canopy

Flick

Golden

Palacio

Stronghold

Warden

Wild
