
br0 støder ind i FURIA i elimineringskamp
De afgørende faser af det første stadie i Pro League-turneringen begynder tirsdag, hvor tre hold forlader turneringen, mens tre andre sikrer sig pladser i næste stadie.
Mandag bød på to lange hjemrejser til Australien, da både Mindfreak og Housebets røg ud af turneringen, mens Tauson og GamerLegion spillede sig videre sammen med det nye internationale SAW-mandskab.
Tirsdag fortsætter kampene om avancement og overlevelse.
Kæmper om videre avancement
Dagens første avancementskamp er en kinesisk-brasiliansk duel, hvor TYLOO tager imod MIBR. TYLOO har overrasket alle med deres sejre over Eternal Fire og 3DMAX, men måtte se sig slået af GamerLegion mandag. De får nu endnu en chance for at spille sig videre, men på den anden side af serveren venter et stærkt MIBR-mandskab.
Derefter skal Eternal Fire forsøge at sikre en plads videre, når de møder FlyQuest. Tyrkerne er favoritter til opgøret, men spørgsmålet er, om australierne kan gøre det bedre end deres landsmænd og blive i Sverige.
Den sidste avancementskamp står mellem 3DMAX og M80. De to hold har haft vidt forskellige forløb i turneringen – M80 startede med to sejre, mens 3DMAX indledte med et nederlag.
Vind-eller-forsvind
I elimineringskampene åbner HEROIC mod russiske Nemiga, hvor taberholdet forlader turneringen. HEROIC har tabt til både SAW og 3DMAX, mens de hentede deres eneste sejr mod Housebets.
Næste kamp står mellem paiN og Lynn Vision. Selvom paiN har været favoritter i deres første tre kampe, er det kun blevet til én sejr.
I den sidste elimineringskamp træder en dansker på serveren. br0 og NRG kæmper for deres turneringsliv mod FURIA.
Avancementskampe
Elimineringskampe
Følg med her:
Kampene om videre avancement bliver vist på ESLs primære A-stream herunder. Elimineringskampene kan ses på ESLs B-stream lige her.