"Chr1zN go kill" - "ok".

Chr1zN slår personlig rekord

Danskerne i OG sprudlede i dagens kamp mod Partizan, hvor der blev slået personlige rekorder.

In-game ledere er vant til at gå forrest.

De går forrest, når der skal lægges planer, når der skal udstedes retninger og de går ofte forrest og lader livet, når et hold skal ind på et bombesite.

Men i dag gik Chr1zN forrest på en måde, der ikke er så normal for IGLs - nemlig på scoreboardet.

I kampen mod Partizan var den danske kaptajn simpelthen flyvende, og på kampens første map satte han personlig rekord for sin bedste maprating på HLTV nogensinde med flotte 2,35. Hans tidligere rekord lød på 2,18 mod Aurora Young Blud.

Chr1zN endte Inferno med en K-D på 25-6 og en ADR på 124.

Han var dog ikke den eneste dansker, der var i stødet på mappet.

Den tidligere Astralis-spiller Buzz toppede Chr1zN på ADR, da han havde 140 ADR på Inferno og faktisk også en højere KAST, men andre faktorer gjorde, at han endte mappet med en rating på kun 2,23.

Det er Buzz's andenbedste rating for et enkelt map på HLTV nogensinde. Hans rekord er mod Aurora, også i OG-trøjen, og lyder på 2,49.

På tredjepladsen i kampen mod emis Partizan finder vi nicoodoz, der spiller en del for OG i øjeblikket.

Partizan
0 - 2
OG
Alle maps
Partizan K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Vladan 'Kind0' Mandic 27 - 27 +0 68.9 51.4% 0.98
Vladan 'VLDN' Radević 23 - 27 -4 74.4 64.9% 0.86
Nikola 'Dragon' Boskovic 22 - 28 -6 62.1 54.1% 0.79
Luka 'emi' Vuković 12 - 33 -21 55.7 56.8% 0.56
Luka 'c0llins' Živanović 10 - 30 -20 44.9 54.1% 0.50
OG K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark Christoffer 'Chr1zN' Storgaard 41 - 18 +23 111.1 75.7% 1.79
Danmark Christian 'Buzz' Andersen 36 - 19 +17 97.1 83.8% 1.52
Danmark Nico 'nicoodoz' Tamjidi 25 - 15 +10 69.8 78.4% 1.24
Sverige Olle 'spooke' Grundström 22 - 21 +1 70.8 75.7% 1.02
Maciej 'F1KU' Miklas 19 - 24 -5 59.1 70.3% 0.91
#1(Med 0 svar)
5. marts 2025 kl. 22:59
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
💪💪💪
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.