kabal og resten af ATOX-holdet går glip af endnu en turnering.

ATOX kommer heller ikke til Bukarest

Grundet mistanke om matchfixing går ATOX glip af både BLAST Open og den asiatiske kvalifikation til PGL Bukarest.

Fredag kom det frem at det mongolske mandskab, ATOX, er ved at blive undersøgt for matchfixing af ESIC.

Det har i første omgang kostet mandskabet fra Mongoliet deres plads i BLAST Open Lissabon, som de ellers havde kvalificeret sig til. I stedet er deres plads i BLAST-turneringen gået til ATOXs landsmænd, The Huns.

Men BLAST Open Lissabon er ikke den eneste turnering, som ATOX går glip af grundet ESICs undersøgelse. De misser ligeledes PGL Bukarest, eller i hvert fald chancen for at kvalificere sig til turneringen i Rumænien, da de er blevet udelukket fra den asiatiske kvalifikation, MESA Asian Masters 2025.

PGL annoncerede beslutningen på X sent torsdag aften.

ATOX har fået forbud mod at deltage i PGLs turneringer grundet en midlertidig suspendering af ESIC. Holdet vil derfor også blive diskvalificeret fra den asiatiske kvalifikation til PGL Bukarest 2025.

MESA Asian Masters, der fungerer som Asien, Oceanien, Mellemøsten og Nordafrikas kvalifikation til PGL Bukarest, startede allerede torsdag. Kvalifikationsturneringen afvikles på LAN i ATOXs hjemland, Mongoliet fra den 6. til den 9. marts.

ATOXs plads i turneringen er, ligesom til BLAST Open Lissabon, blevet overtaget af et andet hold fra ATOXs hjemland. Det er i stedet Eruption, der har muligheden for at spille sig videre til PGL Bukarest.

Det er i øvrigt den anden udskiftning i den asiatiske kvalifikation til PGL Bukarest. Kort før turneringen trak australske TALON sig således. TALONs plads blev overtaget af HOTU.

Grunden til at TALON meldte fra, er dog en helt anden end grunden til at ATOX ikke er med. TALON har nemlig valgt at lukke deres CS-hold ned.

#1(Med 1 svar)
7. marts 2025 kl. 20:30
JarXo
Hvis ikke ESIC har klokke klare beviser bliver det her årets fadæse!
#2(Med 0 svar)
8. marts 2025 kl. 11:15
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Enig. Nu må vi se. ATOX har vist frem til at 12. til at fremlægge deres egen sag. Og så ser det ud til, at der kommer en officiel udmelding fra ESIC den 13. marts.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.