
Stærk dansk start på dag to
Klokken 10:00 var det op og i gang igen. Her blev andendagen i den lukkede europæiske kvalifikation til PGL Bukarest sat i gang.
Danskerholdet 9INE, med raalz og kraghen på holdkortet, var friske fra starten denne lørdag formiddag. Således slog danskerduoen og resten af 9INE det polske mandskab Rebels i deres indbrydes opgør.
Kampen endte samlet 2-0 til 9INE, der dermed fortsat lever videre i kvalifikationsturneringen, mens Rebels til gengæld er ude af kvalifikationen.
Sashi lever videre
Herefter var det Sashi, der skulle spille for videre overlevelse i kvalifikationsturneringen. Og de endte med at gøre 9INE kunststykket efter.
POWER Liga-mandskabet besejrede og sendte ARCRED ud af turneringen med en samlet 2-1-sejr.
Danskerne vandt det første og det tredje map med henholdsvis 13-8 og 16-12. Ind imellem lykkedes det ARCRED at stjæle sejren på Sashis map, Anubis. Her blev det til en overtidssejr på 16-12 til ARCRED.
Lucky førte an for Sashi i opgøret med 58 kills og en rating på 1,14. Også Zyphon viste stærkt spil i løbet af opgøret.
Sashi spillede i øvrigt, af uvisse grunde, med niko i stedet for Altekz, akkurat som i fredagens opgør mod Spirit Academy.
Det er den niende kamp på kun ni dage, hvor niko hjælper til hos Sashi.
I upperbracket-finalen
Mens både 9INE og Sashi lørdag spillede om og sikrede sig videre deltagelse i kvalifikationen, så spillede et andet danskerhold, OG, lørdag om en plads i upperbracket-finalen i gruppe A.
Her skulle OG, med de tre danskere - Chr1zN, Buzz og nicoodoz - op imod ukrainske Passion UA.
Opgøret endte med en samlet 2-0-sejr til OG og deres danskertrio. nicoodoz var bedste mand for OG, med 35 kills og en rating på 1,29.
Han gjorde dermed igen sit for, at spille sig tættere på en fast plads på OG-holdet.
Med sejren er OG klar til upperbracket-finalen i gruppe A, hvor enten BIG eller SINNERS venter søndag eftermiddag.
De resterende kampe lørdag
10:00:
-
Metizport 1-2
Partizan
-
CYBERSHOKE 2-0
GTZ
13:00:
-
BASEMENT BOYS 0-2
Monte
-
ECLOT 1-2
9 Pandas
-
Nexus 0-2
500
-
BetBoom 1-2
Spirit Academy
16:00:
-
Leo 1-2
Apogee
-
Nemiga 2-0
Zero Tenacity
19:00:
-
NAVI Junior vs.
Roler Coaster
-
SINNERS vs.
BIG
-
HEROIC vs.
GUN5
Brackets til turneringen kan findes her.