
"Det bliver med garanti en kamp om overlevelse"
Mandag aften skal grundspillet i POWER Ligaens øverste division afgøres, som ser ud til at blive en dramatisk en af slagsen.
De sidste to hold i slutspillet skal findes, samtidig med der biver spillet om overlevelse i bunden af tabllen, hvor især MASONIC står foran en vigtig spilledag.
MASONIC-holdet ligger aktuelt på en 7. plads med 15 point, hvorfor de ligger til at spille relegation, men det kan blive enten forbedret eller forværret mandag.
Efter transfervinduet er det blevet til bare en sejr i fem kampe, men der er "ikke noget, der nødvendigvis er gået galt", lyder det fra Frøslev.
Der er ikke noget, der nødvendigvis er gået galt. Jeg synes, man skal tage med i ligningen, at vi har to spillere, der spiller deres første POWER Liga-sæson og to andre spillere, der kun spiller deres anden sæson, fortæller MASONIC-kaptajnen og fortsætter:
POWER Ligaen er rimelig stacked i den her sæson og langt de fleste hold har ofte kampe på HLTV og får en masse erfaring derfra. Vi spiller langt bedre den her sæson, end vi gjorde sidste sæson, og for os gælder det om at tage kamp for kamp og lære af det.
I løbet af sæsonen blev MASONIC også nødsaget til at skifte Skejs ud med grumpyMonk. En ændring, som ikke handlede om det sportslige, men af personlige årsager.
Det er lidt misforstået, at vi valgte at skille os af med Skejs. Han måtte tage en pause på ubestemt tid af personlige årsager, så vi var nødsaget til at finde en erstatning og samtidig en spiller, der ikke var låst på et POWER Liga-hold.
Det fungerede super godt med Skejs, og det fungerer super godt med GrumpyMonk, men vi kan jo ikke jonglere mellem spillere. Jeg håber til gengæld, Skejs får muligheden for at spille på et POWER Liga-hold i fremtiden, for det er han helt sikkert dygtig nok til.
Kamp om overlevelse
Mandag aften skal MASONIC spille tre afgørende kamp, når Hedensted X Sera, WOPA og Preasy står på aftenens program.
Især kampen mod Hedensted X Sera, som også spiller om at undgå direkte nedrykning til AceZone 1. Division, bliver spændende at følge.
Og sådan er vurderingen også i MASONIC-lejren, da den med "garanti" kommer til at have påvirkning på, hvem der i sidste ende overlever.
Det bliver med garanti en kamp om overlevelse, og vi kan ikke gøre så meget andet end at tage en kamp ad gangen. Der er ikke nogle opgør, der er nemme, så det bliver enormt nervepirrende her til slut, især nu hvor SERA x Hedensted har fundet formen.
Kampen mod Hedensted er et must-win-opgør for jer. Føler I et ekstra pres i forhold til den kamp, også set i lyset af, at det er den første af jeres tre sidste kampe?
Jeg vil ikke sige, at netop den kamp gør, at vi føler et yderligere pres end de andre kampe. Mange af holdene i bunden har svære kampe, der skal spilles, og Hedensted har jo åbenbart vist, at de kan smadre favoritholdene i ligaen, så vi skal bare fokusere på samme måde, som vi gør i alle kampe.
MASONIC består af:
-
Frøslev
-
Botman
-
Bukhavez
-
grumpyMonk
-
Noruyp
Mandag aften venter Hedensted X Sera, WOPA og Preasy for MASONIC.