
PGL løfter sløret for åbne kvalifikationer til PGL Astana
Der er to måneder, til det går løs i Kasakhstans hovedstad, Astana, når PGL Astana løber af stablen, og mens der er blevet sat navn på de 12 inviterede hold, så skal de sidste fire mandskaber findes ved hjælp af regionale kvalifikationer.
Nu har PGL løftet sløret for de åbne kvalifikationer, som er første skridt på vejen til den hovedturneringen, som har en præmiepulje på knap ni millioner kroner, og allerede i denne uge går det løs.
Første åbne kvalifikation skydes nemlig i gang fredag i denne uge og løber over den 14. og 15. marts, inden anden åbne kvalifikation begynder søndag den 16. marts og ligeledes varer til og med dagen efter.
I næste uge gentages det hele så, når der den 21. og 22. marts spilles den tredje åbne kvalifikation, inden de fjerde og sidste kvalifikation venter den 23. og 24. marts.
Fra hver åben kvalifikation skal der findes to hold til den lukkede kvalifikation, som spilles fra 27. marts og frem til den 1. april.
Datoerne for de åbne kvalifikationer er:
-
#1 Åben kvalifikation - 14.-15. marts - Link til tilmelding
-
#2 Åben kvalifikation - 16.-17. marts - Link til tilmelding
-
#3 Åben kvalifikation - 21.-22. marts - Link til tilmelding
-
#4 Åben kvalifikation - 23.-24. marts - Link til tilmelding
Der afholdes åbne kvalifikationer i Europa, Nordamerika, Sydamerika, Asien, Mellemøsten samt Oceanien. I alt spilles der fire åbne kvalifikationer i henholdsvis Europa, Nordamerika, Sydamerika og Oceanien, mens Asien har én, og Mellemøsten har to.
Tidligere denne uge annoncerede PGL de 12 inviterede hold til turneringen, hvor blandt andre Astralis, Spirit, G2 og NAVI er på deltagerlisten.
PGL Astana, der spilles fra 10. til 18. maj, slutter to dage, inden IEM Dallas skydes i gang over 10.000 kilometer væk, hvorfor Eternal Fire, GamerLegion, The MongolZ, G2 og FURIA, der deltager i begge turneringer, får travlt med rejse, når vi når midten af maj.