
cadiaN med selvironi efter skrækkamp: "Ikke den bedste kamp at teste 4vs5"
Onsdag aften blev BLAST Lissabon skudt i gang i BLAST-studierne i København, hvor Vitality gjorde kort proces med Astralis-mandskabet.
Opgøret endte nemlig med 2-0 til verdens aktuelt bedste hold, hvor flere af de danske spillere aldrig rigtig kom helt i gang.
På Dust2, som Vitality vandt med 13-6, formåede cadiaN nemlig blot at skyde en enkelt, samtidigt med han døde i 15 af runderne.
Efter kampen var Astralis-kaptajnen på tasterne på X med et glimt i øjet, da han anerkendte, at det nok ikke var mod Vitality, man havde de største chancer 4 mod 5.
Måske ikke den bedste kamp at vælge at teste 4v5
I opgøret endte cadiaN med en rating på 0.34, hvilket er hans 10. dårligste map i karrieren. Dengang Vitality i september 2024 slog Astralis med 13-0, var cadiaN også fraværende på serveren med en rating på 0.31
Han og Astralis skal forsøge at vende skuden på fredag, når de møder taberen i kampen mellem FaZe og Virtus.pro i lowerbracket.