På fredag skal karrigan og FaZe møde Astralis.

Astralis' modstander fundet efter æg på tredje map

Astralis skal spille om overlevelse mod FaZe, der netop har tabt til Virtus.pro i åbningskampen.

På fredag bliver det mod FaZe, når Astralis spiller om overlevelse i BLAST Lissabon.

Det står klart, efter karrigans tropper onsdag aften har tabt med 1-2 til russiske Virtus.pro i sin åbningskamp i gruppe A.

Aftenens sidste opgør startede på Virtus.pros map, Anubis, hvor det ellers var FaZe, der kom bedst fra land med en 8-4-føring på T-siden. Efter pausen formåede Virtus.pro at genskabe FaZes T-side, hvorfor mappet skulle afgøres i overtid.

I overtiden havde FaZe dog fuldstændig kontrol over det hele, efter de formåede at vinde fire runder i streg og dermed mappet med cifrene 16-12.

Den tætte duel fortsatte over på Ancient, hvor holdene fulgtes ad hele vejen igennem. Ved pausen stod den lige med 6-6, og det fortsatte således frem til den 24. og sidste runde.

Ligesom på Anubis skulle Ancient derfor afgøres i overtid, hvor det denne gang blev russernes tur til at løbe med mappet med cifrene 16-13.

Æg

Efter to uhyre tætte første maps pegede alt på, at samme mønster ville fortsætte over på det tredje og afgørende map, Dust2.

Sådan gik det slet ikke for sig, efter Virtus.pro meget overraskende formåede at vinde intet mindre end 13-0. Russerne startede på T-siden, hvor de vandt 12 runder.

FaZe
1 - 2
Virtus.pro
Alle maps
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
David 'frozen' Čerňanský 50 - 47 +3 79.5 78.6% 1.10
Håvard 'rain' Nygaard 46 - 54 -8 86.4 68.6% 0.95
Helvijs 'broky' Saukants 39 - 46 -7 55.2 70.0% 0.88
USA Jonathan 'EliGE' Jablonowski 42 - 50 -8 61.5 74.3% 0.81
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 37 - 53 -16 58.5 58.6% 0.74
Virtus.pro K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Timur 'FL4MUS' Marev 62 - 43 +19 89.2 85.7% 1.46
Petr 'fame' Bolyshev 46 - 42 +4 75.2 82.9% 1.16
Evgenii 'FL1T' Lebedev 50 - 42 +8 76.6 81.4% 1.16
Denis 'electroNic' Sharipov 50 - 53 -3 83.0 74.3% 1.10
Kaisar 'ICY' Faiznurov 40 - 35 +5 54.5 74.3% 1.00

Dermed er Virtus.pro videre til upperbracket-semifinalen mod Vitality, mens FaZe skal spille om overlevelse mod Astralis nede i lowerbracket på fredag.

#1(Med 2 svar)
19. marts 2025 kl. 22:46
JakobHelms
Åh nej :-). Heldigvis slår Vitality nok VP ned, men det er sgu vigtigt at Astralis lige får hapset denne her kamp!
#3(Med 1 svar)
19. marts 2025 kl. 23:53
Udknud
Ja, især fordi VP så møder så Falcons i lower bracket og de ligner heller ikke et hold i topform. Hvorfor skulle VP ikke også køre dem over? Det er da overhovedet ikke usandsynligt.
Så VP kan meget vel nå de 2 sejre hvor der pludselig bliver spænding om major billetten skal gå til Astralis eller VP.

Hvis altså ikke Astralis selv klarer ærterne med en sejr over FaZe..

Så sejr over FaZe er påkrævet hvis de selv skal afgøre det.
Så vil major billetten til gengæld også være hjemme.
#8(Med 0 svar)
20. marts 2025 kl. 14:31
drJohansen
De 30 point som smuttede på Heroic-kampen i Dallas Qual kunne have lunet nu... :)
#2(Med 0 svar)
19. marts 2025 kl. 22:51
thenoodle
Idemindste skal de imod Astralis som de let kan slå og motiverer dem. Classic Faze at spille elendigt første kamp i en tunering og så spille langt over deres niveau efter
#4(Med 4 svar)
20. marts 2025 kl. 08:45
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Nu så jeg ikke kampen; kan nogen forklare mig hvordan de får æg???
#5(Med 3 svar)
20. marts 2025 kl. 10:44
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
De smed den ene overtalssituation efter den anden.
#6(Med 2 svar)
20. marts 2025 kl. 11:16
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Weird. De burde da hver især have rutinen.
#7(Med 1 svar)
20. marts 2025 kl. 12:02
rALF
Ja, og så var de generelt bare helt off på Dust2, som man jo så tydeligvis er, når man får æg :D

Jeg ved ikke om en gang æg er et symptom på noget større på deres hold - om der skal udskiftninger til - eller de blot skal have spillet Elige ind før at FaZe kommer op i gear. De plejer jo at have en vanvittig stærk mentalitet, hvor de "altid" kan komme tilbage. I går var luften helt ude af ballonen på d2, og det synes jeg er et sjældent syn med Karrigan ved roret. Hvis ikke de ryger i playoffs, så kan man måske godt kigge på dem lidt bekymrende..
#9(Med 0 svar)
21. marts 2025 kl. 11:51
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Præcis! Virker bare totalt ude af karakter med sådan en røvfuld.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.