zonic og Falcons røg ud i BLAST Open Lissabon tidligere i dag.

Falcons klager til BLAST vedrørende zonic-klip

Grant Rousseau afslører, at Falcons har klaget til BLAST.

Under dagens opgør mellem Falcons og Virtus.pro blev et udsnit fra en timeout delt på de sociale medier, hvor zonic blev fremvist i et mindre godt lys.

Klippet fremviste en del af Falcons' timeout mod Virtus.pro, hvor en stor del af den var med stilhed, hvorefter NiKo spurgte zonic, om han havde en idé eller om selv skulle calle noget.

Netop at det er blevet delt på de sociale medier, fik også flere til at sætte spørgsmålstegn ved det, blandt andre Liquids træner, mithR.

Nu har Grant Rousseau, som er direktør for esport i Falcons, afsløret på X, at de har indsendt en klage til BLAST vedrørende episoden.

Vi har indsendt en officiel klage til BLAST vedrørende dette indlæg (og at det bliver delt ud under udsendelsen).

Det mangler virkelig kontekst ved ikke at vise hele timeouten (hvilket de ikke kan, fordi der blev diskuteret taktiske elementer mod slutningen af ​​den) af hensyn til at skabe et lokkemiddel-tweet og støj og give et falsk indtryk af træner og spillere.

Svaret fra andre CS-trænere mod tweetet siger det hele.

BLAST har i skrivende stund ikke selv kommenteret på episoden.

#1(Med 3 svar)
23. marts 2025 kl. 21:30
Kakkelborg
Zonic er bare washed up coach, som jeg har sagt længe.
#7(Med 2 svar)
24. marts 2025 kl. 08:05
Famous
Må indrømme at rigtig mange af deres playcalls er yderst tvivlsomme. Om de kommer direkte fra zonic eller spillerne ingame er uvisse - men især i OT på 3 map i går - de laver så mange mærkelige tier2-3 agtige ting at man bare sidder tilbage og tænker - træner de seriøst?
#8(Med 1 svar)
24. marts 2025 kl. 08:11
Hunt
Det kommer ikke fra zonic, tydeligvis haha
#9(Med 0 svar)
24. marts 2025 kl. 10:01
RasmusRoev
Ved du jo ikke ;) Du hoppede vel lige i som dem der lagde videoen op håbede på :/
#2(Med 1 svar)
23. marts 2025 kl. 21:40
wazorntB
Den klage kommer de da næppe langt med - Skulle navi så også have klaget, da man hørte iM og Aleksib diskutere? 🙄
#3(Med 0 svar)
23. marts 2025 kl. 23:23
Hunt
Det gjorde de også, omend jeg synes begge klager er lidt ligemeget..
#4(Med 3 svar)
23. marts 2025 kl. 23:25
Hunt
De skriver jo selv i klagen hvorfor blast ikke kan vise hele timeouten.. De kan jo ikke klage over de kun viser noget og ikke hele konteksten, men samtidig ikke vil have konteksten ud, fordi der er taktisk snak i den.

"Det mangler virkelig kontekst ved ikke at vise hele timeouten (hvilket de ikke kan, fordi der blev diskuteret taktiske elementer mod slutningen af ​​den)"
#5(Med 1 svar)
24. marts 2025 kl. 07:00
drJohansen
Men hvorfor vil man vise noget som er taget ud af en kontekst og så tilmed krydre det med et tweet som jo indikeret at der ikke kommer noget input? Det er vel ikke journalistisk set et super godt stykke arbejde blast har lavet her.
#6(Med 0 svar)
24. marts 2025 kl. 07:58
RasmusRoev
+1.

Og jo egentlig meget af sådan noget her, man burde skulle have til livs. Netop disse "fake news".
Om det er zonic, NAVI eller de to gutter fra USA, så skal disse click bait rygte news stoppes! Længere er den simpelthen ikke.
#11(Med 0 svar)
24. marts 2025 kl. 11:02
Dennis
Selvfølgelig kan de det.
#10(Med 6 svar)
24. marts 2025 kl. 10:41
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Stop nu.. Det er da 100% okay at vise det her, og det er for seerne jo et ret fedt indblik i, at man kan være helt lost nogle gange, og at der er rigtig meget på spil, og derfor skal man tænke sig grundigt om.

Og så alle dem der er sådan "Det her har scenen ikke brug for bla bla". Scenen har brug for underholdning og nogle mennesker, man kan spejle sig i og have nogle følelser for - både positive og negative. Jeg er totalt på BLAST's side her, og jeg synes desuden det er ret vildt, at de er gået med til ikke at vise noget, hvor der tales taktik.
#12(Med 3 svar)
24. marts 2025 kl. 11:03
Dennis
Men hvis det IKKE er sagen, at han er "helt lost", og der bare mangler kontekst. Så er det forkert.
#13(Med 2 svar)
24. marts 2025 kl. 11:12
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Også derfor jeg skriver, at der er meget på spil, og han har brug for at tænke sig om. Han bliver da på ingen måde udstillet som en, der ikke fatter en skid. Jeg hører klart klippet som en coach, der skal grave dybt i værktøjskassen, og det er da fuldstændig naturligt i så tæt en kamp, og det er netop med til at sætte rammen for seerne og vise, hvilket taktisk spil der foregår under sådan en kamp, og at der skal tænkes nøje over det valg, man har 30-60 sek til at træffe.

Men når nu holdene har insisteret på, at der ikke må komme noget taktisk ud, så vil der jo altid mangle kontekst på de her klip. Forestil dig Nikolaj Jacobsen i en timeout i håndbold, det eneste man får lov at høre er, at han stammer og siger øh og snakker vildt langsomt. Han vil jo fremstå som en, der ikke aner hvad han laver, men lidt efter liner han så en taktik op, og Danmark ender ofte med at vinde, og så er han et geni :D
#14(Med 1 svar)
24. marts 2025 kl. 11:41
Dennis
Du starter ud med at skrive "Det er da 100% okay at vise det her". Det ved du jo sådan set ikke om det er. DU mener det er okay.

Præmissen er at TO's holder alt taktisk skjult, og til gengæld får de nærmest fri adgang til alt. Det er en aftale mellem holdene og TO's. Hvis man sætter en træner i et dårligt lys pga manglende kontekst, så bryder man den aftale. Det er ikke trænerens skyld at konteksten var i en taktik der ikke må vises. Det er TO's ansvar.

Jeg kan virkelig ikke se hvordan man kan være overrasket over at de klager. Det sker konstant i fx F1. Der er ingen der dør af en klage. Og selvfølgelig sker der fejl i fremtiden. Men når de sker, så er det helt fair at klage, og få en snak om hvor man er gået over grænsen, og hvordan man undgår det i fremtiden.
#15(Med 0 svar)
24. marts 2025 kl. 11:58
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvis vi skal begynde at deklarere alle vores opslag herinde med "Det er bare det jeg synes", så bliver det lidt langhåret. Tænker det er okay at gå ud fra, at man på et debatforum skriver sine meninger og holdninger, og ikke undersøger hvad der står i hemmeligholdte kontrakter inden.

Jeg er som heller ikke overrasket, jeg synes bare, at de skal gasse lidt ned og anerkende, at de udelukkende kan tjene penge ved at underholde seere og dermed få dem til at se CS i stedet for alt muligt andet. Jeg håber også at BLAST bare afviser klagen.
#16(Med 1 svar)
24. marts 2025 kl. 13:34
sanimand
Så vi må alle lave en smedekampagne målrettet for at skabe uro og ødelægge folks ry.
Det er skræmmende hvordan nogle tænker, at det er okay.
Specielt som "admin" på et forum, hvor moral og etik bør være i højsæde.
#17(Med 0 svar)
24. marts 2025 kl. 13:44
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg er så bare dybt uenig i, at der skabes nogen som helst form for smædekampagne. Jeg synes der vises et virkelig fedt og unikt indblik i, hvor meget der er på spil, og at det ikke bare er sådan lige at gennemskue, hvordan man løbende skal justere sig taktisk mod en modstander. Det viser lige netop at zonic er grundig og har brug for at tænke sig grundigt om i den meget korte tid, han har.

Vi er enige i, at teksten til videoen er skåret ret skarpt, og jeg vil godt strække mig til at sige, at det er lige skarpt nok at stille "Call something" op som citat alene, for det indgår vel kun som en del af det spørgsmål NiKo stiller. Men hele klippet fejler absolut intet efter min mening.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.