
Sidste chance: Får lov at blive trods stor scam-sag
Organisationen BC.Game tror stadig på det gode i deres spiller, jkaem, og undgår at fyre ham.
Hos BC.Game tror de på anden chancer, og det er netop sådan en den 31-årige nordmand har fået af sit hold, efter han var havnet i lidt af en gambling-shitstorm.
jkaems arbejdsgiver kom med en udmelding mandag, da de på det sociale medie X skrev, at han fortsætter på holdet, men det er sidste chance.
Selvom vi ikke har været involveret i disse hændelser, tager vi sagen alvorligt. Hos BC.Game accepterer vi ikke sådan adfærd, men vi tror på en anden chance, når det sker med reel ansvarlighed.
Efter at have talt med jkaem, har han taget fuldt ansvar for sine handlinger og har accepteret at følge en plan for at tilbagebetale sine økonomiske forpligtelser. Da situationen opstod før hans tid hos os, har vi besluttet at støtte ham gennem denne proces. Hvis han ikke opfylder sin forpligtelse og tilbagebetalingsplan, vil vi tage yderligere skridt efter behov.
Efter at have gamblet skins væk, som han havde lånt af andre, havnede jkaem i en massiv shitstorm. De lånte skins havde en samlet værdi på op mod 76.000 kroner.
Kort efter reagerede han selv på rygterne og bekræftede, at han har haft en gamblingafhængighed i 12 år.