Tilmeldingen til POWER Ligaen lukker
00D : 20T : 27M : 25S
Stort tillykke til Kjaerbye.

Kjaerbye er blevet far

Den danske major-MVP Kjaerbye er blevet far for første gang.

Kjaerbye havde rekorden som den yngste major-MVP nogensinde i næsten otte år indtil donk fravristede ham titlen i december sidste år.

Men donk har nu fået en ny udfordrer til titlen.

Det er Kjaerbyes nyfødte søn, Luca, som er klar til at vinde sin første major i Counter-Strike 3 i år 2040.

Det skriver den stolte far på X.

Kjaerbye er den fjerde fra Astralis-holdet, der i 2017 blev det første danske hold til at vinde en major, til at blive far.

Den eneste fra startfemmeren, som endnu ikke offentligt har meldt noget om familieforøgelse ud er device, som i december blev forlovet.

Både gla1ve og dupreeh har nu fået to børn, hvorfor de tidligere Astralis-stjerner faktisk ville kunne stille et helt hold om et par år.

Kjaerbye er officielt stadig på bænken hos JiJieHao, men er begyndt på en 2-årig uddannelse som kropsterapeut.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.