
Kjaerbye stiller sine evner som massør til rådighed
Hvis du bor i eller omkring København og mangler kropsterapi, har du nu chancen for at få det af en tidligere major-MVP, da Kjaerbye har stillet sine evner til rådighed.
Det har Kjaerbye delt på Instagram.
Den tidligere Astralis- og North-stjerne har siden i sommers været i gang med uddannelsen som kropsterapeut, og fra 2025 begynder han at tilbyde elevbehandlinger.
Jeg er begyndt en fantastisk rejse hos Balance2Perform, hvor jeg i sommers påbegyndte en 2-årig uddannelse som kropsterapeut, skriver Kjaerbye på sin Instagram-story og fortsætter:
I den forbindelse søger jeg nu klinik/lokale, som jeg kan leje nogle dage om ugen (evt. weekender) til at udføre elevbehandlinger i 2025. Området skal være noget i eller nær København.
Kjaerbye har ikke været på serveren siden juli, dengang han deltog ved Esports World Cup sammen med JiJieHao-mandskabet. I august blev han placeret på bænket i den kinesiske organisation, hvor han stadig tager plads.