m0NESY er klar til Falcons.

m0NESY sikrer G2 en finaleplads

G2 sikrede sig den sidste finaleplads ved PGL Bukarest med en sejr over Complexity.

Den sidste finalist i Bukarest er på plads. G2 tog den sidste finaleplads, da de slukkede Complexitys finaledrømme i Bukarest i de to holds indbyrdes semifinalemøde.

Kampen startede ud på Complexitys map, Anubis. G2 startede på T-siden, og var i fuld kontrol før pausen. Foran 9-3 var det blot en formsag for dem, at køre den hjem, også selv om Complexity fik pyntet med fem runder.

Det første map endte med en 13-8-sejr til G2, og m0NESY havde sågar overskud til at lukke mappet af med et knife kill.

Efter Anubis fulgte G2s map, Dust2. Her var det noget tættere før pausen end på Anubis forinden. Complexity var langt bedre med, og sikrede sig sågar en pauseføring på 7-5.

Den smalle pauseføring fik G2 dog hurtigt udlignet efter pausen. Efter sideskiftet tog G2 kontrol. De gav kun to runder mere til Complexity, mens de selv sikrede sig de otte runder de skulle bruge for at sikre sejren.

Complexity
0 - 2
G2
Alle maps
Complexity K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Håkon 'hallzerk' Fjærli 27 - 26 +1 77.3 74.4% 1.05
USA Nick 'nicx' Lee 28 - 26 +2 60.6 65.1% 0.95
Johnny 'JT' Theodosiou 23 - 25 -2 60.8 76.7% 0.89
USA Danny 'Cxzi' Strzelczyk 20 - 34 -14 58.5 55.8% 0.66
USA Michael 'Grim' Wince 21 - 35 -14 59.0 65.1% 0.66
G2 K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Ilya 'm0NESY' Osipov 43 - 21 +22 99.5 79.1% 1.63
Nemanja 'huNter-' Kovač 32 - 25 +7 86.5 79.1% 1.29
Nikita 'HeavyGod' Martynenko 24 - 21 +3 55.8 79.1% 1.02
Guatemala Mario 'malbsMd' Samayoa 23 - 27 -4 64.1 76.7% 0.98
Janusz 'Snax' Pogorzelski 23 - 25 -2 65.8 69.8% 0.96

Med sejren er m0NESY og G2 klar til finalen, hvor Falcons venter. For G2s vedkommende bliver det altså til et opgør mod det hold, der meget vel kan gå hen og blive hans kommende arbejdsgiver efter turneringen er overstået.

Selvom Complexity går glip af finalen, så skal de stadig i kamp igen søndag på finaledagen, hvor de spille bronzekamp mod FaZe.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.