
Se hvem du skal spille mod i POWER Ligaens sæson 29
Så er vi klar til at løfte sløret for inddelingen af hold i 29. sæson af POWER Ligaen, AceZone og CEPTER-divisionerne og der er mange spændende ændringer i toppen i denne sæson.
Vi skal desværre sige farvel til de forsvarende mestre ECSTATIC samt mestrene fra sæson 24, 25 og 26 Sashi Esport. Til gengæld kan vi velkomme Dengzoe og Co.'s HEROIC Academy i danmarks øverste række.
Det betyder også, at der er blevet plads til Astralis Talent i POWER Ligaen, selvom de endte på en 8. plads i sidste sæsons grundspil, hvilket normalt fører til direkte nedrykning.
Preasy skifter også deres førstehold ud med deres akademihold, så vi får desværre ikke AcilioN og Patti at se i den kommende sæson.
I AceZone 1. division vælger Sashi Academy at stille op med et nyt lineup. Organisationen blev nødt til at skille sig af med akademiholdet sidste sæson, da de ikke kunne have to hold i POWER Ligaen på samme tid. Sæsonens format kommer til at forløbe som de forgange to.