AaB har nu blot to spillere på holdkortet.

Tre spillere er fortid hos AaB

Forud for den kommende sæson af POWER Ligaen har holdet, der med nød og næppe overlevede seneste sæson, skilt sig af med tre spillere.

GiZMO, hezy og FrawFact er ikke en del af AaB, når næste sæson af POWER Ligaen skydes i gang i begyndelsen af maj.

Twitter annoncerer AaB, at de tre spillere stopper på holdet. I den forbindelse uddyber  holdets coach Brian Torp, at holdet var kørt fast.

Efter sæsonen følte jeg, at der skulle ske noget på holdet. Dynamikken udeblev, og udviklingen stagnerede. På trods af det, vil jeg gerne takke drengene for tiden. Indstillingen og viljen til at arbejde hårdt har altid været i orden, udtaler han.

Hvem der skal overtage for de tre spillere, har organisationen ikke meldt noget ud om endnu.

Holdet klarede med nød og næppe skærene i relegation-spillet i Elgiganten Ligaen. Her var de havnet efter en 11. plads i grundspillet, mens AGF Academy ligeledes måtte en tur i relegation. De to hold mødtes i relegationfinalen, og her var det AaB, der trak det længste strå og vandt kampen 2-0.

Med afgangen af de tre spillere består AaB nu kun af følgende to spillere:

  • Danmark alexsomfan
  • Danmark Vaegten
#1(Med 0 svar)
15. april 2021 kl. 11:28
LeffeN
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Held og lykke til alle partner.
#2(Med 0 svar)
15. april 2021 kl. 15:32
FleaK
Ej hvor ser du vild ud Jim!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.